Sidste år fik en Muhammad Yunus fra Shri Lanka Nobels fredspris for idéen til mikro-lån.
Det er meget små lån til almindelige mennesker i u-landene der ønsker at starte en lille virksomhed op.
Idéen har været en betragtelig succes rundt omkring i verden, og nu har man fundet på at organisere det i en form så det for alvor konfronterer os med vore egen mulighed for at gøre en forskel.
Der er lavet organisationer, der formidler mikro-lån mellem enkeltpersoner i den rige del af verden, og mini-projekter i u-landene.
Uuh-ha .. så er det svært at knibe udenom, og se sig selv i øjnene …
Jeg kunne personligt godt finde på at yde et lån af dén art.
For mit eget vedkommende, helst inden for fødevareproduktion.
Det må jo siges at jeg er blevet bekræftet i min fornemmelse af at det med fødevarer er ret så vigtigt – især er bekræftelsen, på ikke så behagelig vis, kommet netop fra tredie verdens lande.
Mit største forbehold er, som sædvanlig, hvor meget af et eventuelt lån går til forskellige former for (mere eller mindre) korruption.
Det er vigtigt for mig, at den organisation, der formidler lånene, helt og holdent har styr på at pengene havner de rigtige steder.
Ikke fordi det er en katastrofe at miste et mindre beløb.
Men fordi penge nødig skulle gå til våben, der vendes mod de folk, man gerne vil hjælpe.
Et par link til organisationer, der formidler disse lån:
www.myc4.com
www.kiva.org
.. begge nævnt i Juni-nummeret af Samvirke.
Også Care og eBay har gang i eet eller andet omkring mikrolån, men dog ikke ‘person-to-person’ som de to ovenstående.
