Cykelferie Dresden – Prag

Jeg er lige kommet tilbage fra en cykelferie (for single’r) med guide fra Dresden til Prag.

Pragtfuld ferieform sku’ jeg hilse og sige – det er afgjort noget der skal brygges videre på.

Vi havde en engelsktalende tjekkisk guide og en chauffør, osse tjekkisk – det var et tjekkisk rejsebureau der arrangerede selve turen.
Turen var på ialt 250 km. – vi kørte den på fem dage, med rutelængder der svingede mellem 35 km. og 65 km.
Vi kørte langs Elben og floden gennem Prag som er en biflod til Elben (husker ikke lige navnet).
Så det var fladt og ligeud – fornøjelsescykling, langs en cykelrute, der var sti meget af vejen (og med stor kreativitet lagt for dagen i henseende til belægning. Når nu betonkommunismen sku’ nedlægges, sku’ man selvfølgelig af med al beton’en – men hvorfor sku’ den lige placeres på cykelstierne .. ??)

Fra starten, i Dresden – en by, der blev eftertrykkeligt smadret under anden verdenskrig, men ny er genopført – en lille smule af by-centrum slap gennem tæppebombardementet næsten uden skrammer, og det er det der ses i baggrunden.

Lige lidt klipper og bjerge, stadigvæk tæt ved Dresden ..

.. vente på tog .. og vente .. og vente .. nu tæt på den tjekkiske grænse, men stadig i Tyskland ..
Véd ikke hvad der er med de jernbaneoverskæringer – i hvert fald var de mere lukkede end åbne … vi slap kun igennem når der ikke var udsigt til tog i mindst 10 minutter
.. måske et levn fra det gamle Østtyskland – de ku’ godt li’ bomme …

.. Tjekkiet i forgrunden, Tyskland i baggrunden … en lille by lige hvor grænsen følger Elben … vi krydsede grænsen tre gange indenfor et døgn, uden at mange overhovedet bemærkede det …
Havde vi gjort det samme for 25 år siden havde det nok bevirket en del rabalder …

… ja, der var osse en del terrænløb … sådan krydser en cykelsti floden, i Tjekkiet …

.. og lige en enkelt udsigt over en tjekkisk by, ved Elben …

Tempomæssigt, gik det helt fint, for mig ..
Selvom det skulle være fornøjelsescykling, var det flest motionscyklister, der deltog .. og det lagde tempoet.
Det var ikke noget problem for mig, på de lige strækninger.
Men på de få stigninger, der var på ruten, kunne jeg godt mærke, at jeg havde lidt mere at bære på end de fleste andre ..

Især den sidste kilometer på strækningen trak tænder ud – en ganske uskyldigt udseende tunnel midt i Prag … ‘The Killer Tunnel’