Jeppe 4-ever

.. inspireret af noget jeg læste i en gruppe på www …

Een der beskrev sit liv som præget af

• En overbeskyttende mor.
• En far var fra et indremissionsk hjem.
  Han var meget ydmyg overfor folk, der var højere på strå end ham selv. Hatten af og bukke. Retskaffenhed og ærlighed som ledestjerner. Og ikke at tro, man var noget.

Jotak, jeg genkender en del af dét billede.
Det var desværre ikke så usædvanligt, i det område – en sær kontrast til fritænker- og frihedsmentaliteten, der også var fremherskende derude. Lev og lad leve.

Nå - i mit tilfælde var det min far, der – også – var overbeskyttende.
Han var ikke indremissionsk – men tværtimod ateist, og meget afvisende over for religion og kultur.
Men han havde meget svært ved at bide fra sig. Verbalt, økonomisk.
Da han arbejdede som daglejer, blev han groft udnyttet af flere af sine arbejdsgivere.
Det gjorde ham – ikke ydmyg på dén måde, men bitter.
Dét gjorde så desværre osse, at han var meget afvisende overfor mennesker ‘i almindelighed’.
Han vidste, at alle omkring een platter og svindler – og erfarede, at han var dén der blev snydt.
Derfor lærte jeg som barn ikke at forholde mig til dén såre almindelige adfærd.
Hans ‘lære’ var, at man skulle bruge andre mennesker til at tjene sin løn, og så i øvrigt holde sig langt væk fra dem.

Men når det er sagt hører det osse med, at min barndom har givet mig nogle ting – værdier, om man vil – jeg føler jeg kan bruge positivt i mit liv.
I med- og modspil med resten af verden.

• At leve beskedent, bekvemt og med rum til nydelse.
• Kontakt med og interesse for naturen. Som livsgrundlag, som oplevelsesrum.
• Venlighed.
• Frisind, Venstrefløjs fritænker.
• En opfattelse af, at religioners hærgen – på det personlige og politiske plan – skal!!!!!! begrænses!
  Skepsis er altid legitim – og nødvendig!! (Og ojjj, hvor er jeg – som antiautoritær venstrefløjs – i klemme i de løbende debatter i dét her land, på dét punkt)

Nå – Noget af ovenstående inspireret af mine forældre.
Noget bunder i dén person jeg er, og de ting jeg selv har fået ind derudefra / derhjemmefra …

Jeg har igennem de sidste par uger været på jagt i lidt slægtshistorie!!
Det er ganske interessant.
Min farfars slægt har altid været lidt af et mysterium, og da en anden i familien begyndte at forske i tingene, blev jeg nysgerrig og gik på opdagelse på Internettet.
I første omgang fandt jeg en ane-tavle, der gik ind i min oldemors slægt for en del generationer tilbage – det viste sig, at man dén vej rundt kunne føre anerne tilbage til omkring 1350, til en vestjysk lavadelsslægt, der hed Kalf.

På min oldefars side, lykkedes der hér for nylig, at få styr på navnet.
Det stammer fra en gammel hedegård, lidt syd for Herning.
Oprindelsen af navnet løste en del mysterier, og fortæller også om en slægt, der har fået sit udkomme gennem småerhverv i og omkring Herning i de år, byen voksede til.
Min familie dén vej tilbage var altså ikke helt så udpræget en bonde-familie, som jeg egentlig troede.
Det er til gengæld anerne de tre andre veje rundt.
Og alle familier er ældgamle – lokale – familier.
Det er svært at får øje på ‘udefra kommende blod’ nogen steder – hvilket jo så kan være godt, og – he-he – kan være skidt!!
Men måske er det slet ikke så helt ved siden af, når jeg kalder mig selv ‘den sidste Harder’ …
Selv om jeg osse har læst, at Harderne stak af til Midt/Nordtyskland, da Danerne jog dem ud …

Hvis man kommer til Rind Kirke, seks-syv km. syd for Herning, og går ind på kirkegården, vil man opdage en gravsten, der står sådan lidt for sig selv, i et indhak i hækken.

Det er stenen over ‘den sidste kjæltring’, Kjælle Kasper, der døde i 1923.
Ham ser man, som den sidste af de omstrejfende folk, der havde befolket Jyllands øde heder så langt, minderne rækker tilbage.
Hvad det var for folk, var uklart – som nævnt andensteds.
De fleste har nok været almindelige ‘udstødte’, folk der har forbrudt sig mod loven eller normerne i de små samfund, men der har nok også været rester af et fremmedt folk, måske Roma’er …
Det er interessant at Roma’er – Zigeunere – åbenbart osse har været kendt fra andre egne i Danmark – helt op i 40′erne og 50′erne – noget der faktisk er kommet bag på mig.

Historien om Kjælle-Kasper kan læses på en blog jeg lige har fundet, hvor der er mange andre beretninger om gammel tid derudefra ..

http://blog-dyn.tv2.dk/j.pedersen88/entry269815.html

Også Sølle Søren er omtalt på een af siderne.
 Jeg kan faktisk huske, min far snakkede om ham.
Jeg vil prøve om jeg kan finde mere om de to personer.