Buffet spis-sammen

Hvis man nu ikke er til de store forberedelser – og økonomiske omkostninger – men alligevel gerne vil holde en komsammen for venner, bekendte eller andre, er der en måde at gøre det på, som – heldigvis – vinder mere og mere udbredelse.

Byd til fest – dine gæster skal selv medbringe maden!

En god model til gadefester, kollegialt samvær, åben fællesspisning osv. osv.
En meget stor fordel er, at man ikke står med det evige problem f. eks. i spiseklubsammenhæng:
Hvilke tre-fire mennesker vil bruge en eftermiddag på at stå og lave mad til 15-20 stykker?
Og, hvis noget mislykkes, er det ikke den store katastrofe … for så er der noget andet der lykkes.

Konceptet er:
Hver især medtager en ret, så der er nok til ca. fire personer ..
Forsået på dén måde, at hver deltager (som udgangspunkt) kombinerer fire ting på sin tallerken, så alle tager altså ‘mængdemæssigt’ kun så meget med at det svarer til een persons forbrug.
Lidt svært at forklare, men det fungerer!!

Efter nogen betænkelighed, begyndte vi at bruge det i vores vegetarklub, da vi ‘løb tør’ for kokke.
Det har været en vældig succes, da vi aldrig véd hvad der venter os, og middags-oplevelsen er meget sammensat.

Fordelen er osse, at alle kan tage med ‘efter eget kokke-niveu’.
Er der nogle, der absolut ikke kan lave mad, tager de bare brød med, eller noget salat.
Der vil altid være nogle, der ka’ li’ at eksperimentere …

 

Det handler om, osse at ha’ opskrifter på meget enkle retter ..
Det er helt fint, da de andre deltagere jo sikrer, at der er afveksling på menuen.

Hér er en lynhurtig og meget, meget lækker ret til f. eks. buffet spis-sammen:

 

AND I APPELSINSOVS

• 3 stk. andebryst
• 5 appelsiner
• Salt og peber
• 1/2 liter piskefløde
• 200 gram rosiner
• 10 gulerødder
• 1 dl kokosmel

Skær derefter ned i fedtsiden på kryds og på tværs uden at nå helt ned til kødet.
Krydder andebrystet med peber på begge sider, og læg det så i den varme pande med fedtsiden nedad – stegefedt er ikke nødvendigt, da fedtet fra anden er rigeligt til at stege i.
Når fedtet har nået en gyldenbrun farve, så vend andebrystet og sæt varmen mellem middel og lav. Skyl gulerødderne og skræl dem
Skær 4 af appelsinerne i tern, ligså gulerødderne, put det hele i en skål med rosinerne og tilsæt kokosmelen – rør derefter rundt.
Lad køddet hvile i 10 minutter, efter det er færdigstegt, imens du laver appelsinsovsen.
Tag den sidste appelsin og riv skallen med et rivejern.
Skær derefter appelsinen over, og pres safterne ud på panden og tilsæt skallerne. Straks derefter tilsættes fløden og sovsen tilsmages med salt og peber. 
Tag nu andebrystet ud af hvile og skær for i relativt tykke skiver – kødet bør være rosa grænsende til orange. Server det hele på et fad med grøntsager og sovs ved siden af eller portionsanret det.

Ovenstående er ‘sakset’ fra en opskriftsamling, og redigeret lidt.
Gulerødder, kokosmel og rosiner kan godt undværes, i en snæver vending. De er tilbehør / salat.

Jeg ville foreslå, at man steger andebrystet i et ovnfast fad med låg .. og så laver appelsinsovsen som beskrevet ovenfor, men sammen med stegeskyen.
YUMMI!!!!
Nemt, meget kompakt at transportere, og et meget lækkert bidrag til en fællesmiddag!

 

Växjø

På turen til Småland, opholdt jeg mig sammen med en kammerat i Växjø.

Det er en rigtig behagelig by at være i, åben, grøn, masser af plads.
Der er kun ret få biler inde i byen.

Det er en middelstor provinsby, omkring 80.000 indbyggere

Billedet er fra torvet i Växjø, og giver faktisk et ganske godt indtryk af byen.

Växjø kalder sig Europas grøneste by, og det har ikke blot at gøre med omgivelserne – skove og søer.
Byen er med i et projekt, sammen med to andre byer i Europa, hvor man arbejder med byøkologi og bæredygtigt byggeri i meget stor skala.
Blandt andet prøver man at gøre byen fuldstændig fri for fossile brændstoffer, og det er faktisk lykkedes et langt stykke hen ad vejen.
http://sustainablecities.dk/da/city-projects/cases/vaxjo-en-fremtid-uden-fossile-braendstoffer
Som en amerikansk hjemmeside beskriver det, “selv byens kraftværk lugter mere i retning af en sauna”

Der er desuden store byggeprojekter i vbyen, hvor man bygger passivhuse, bl. a. i form af store etagebyggerier i træ.
http://www.byggfast.com/System/FileArchive/45/File_4917.pdf

Der gøres meget for cyklismen, og det er rimelig nemt at komme rundt på cykel i og omkring byen – selvfølgelig ikke mindst fordi der var relativ få biler, især inde omkring centrum.
Dog er der ‘klassikeren’ med at man ikke altid lige tænker over at cykler er langsommere end biler, så mange gange skal man køre ret lange og uigennemskuelige omveje ad sindrige stisystemer for at komme omkring et større vejkryds .. men dét er klassisk.
Der er en herling, 40 km. lang cykelrute Växjø rundt .. hér et par billeder

Nord for byen, ved Evedal Camping

 

Fra et velhaverkvarter, i samme område

En hyggelig lille smålandsk afkrog – et par km. fra centrum

.. og et landbrugsområde – mest kvæg, som det ses mange steder …

 

Socialisme

Jeg har lige læst en bog af den russiske / sovjetiske forfatter Mihail Sjolohov.
Bogen hedder “Fortællinger fra Don”.
Sjolohov blev født omkring forrige århundredeskifte, og gennemlevede således hele den russiske revolution og det drama, der udspandt sig i årene omkring omvæltningerne.

Bogen er egentlig ikke særlig fængende eller velskrevet – den fortæller den samme historie om og om igen, blot med nye personer …
Dét der gør den interessant, er dens skildring af vilkårene for småkårsfolkene ude på landet, lige før og under kommunisternes magtovertagelse.
Det giver et tankevækkende perspektiv på, hvorfor den sovjetiske kommunisme udviklede sig som den gjorde – den hensynsløse undertrykkelse af al modstand, og den hårdnakkede beslutsomhed i retning af kollektivisering af landbruget.

Ude i de små landsbyer, var befolkningen i grove træk delt i to grupper – en mindre gruppe ret velhavende bønder, og en noget større gruppe, der var en slags landproletariat, som havde lidt smålandbrug eller håndværk, og som supplerede indtægten som daglejere ved de rige bønder.

Dét, der var påfaldende, var de rige bønders grove udnyttelse af landarbejderne – det var så een ting, men endnu mere uhyggelig var dén brutalitet hvormed de knuste ethvert forsøg på organisering eller krav om forbedring af vilkårene.
Mord hørte helt enkelt til dagens orden.
Var der en enkelt, der markerede sig i forhold til de værste uhyrligheder, slog de velstående bønder sig sammen tre-fire stykker, og så skete der en diskret ‘ulykke’ eet eller andet sted ude på stepperne, eller den formastelige blev simpelt hen skudt .. nemt at skjule i et lokalsamfund, hvor ingen turde tale – alle kender jo alle, og er bundet af gamle traditioner, til dels religiøst begrundede ..
Da det så kom til åben borgerkrig, kunne man jo også slæbe folk for retten, ved den mindste mistanke om samarbejde med Den Røde Hær .. og så henrette folk uden at skele synderlig meget til om der var retfærdig rettergang .. det var jo krig, og dermed nødret.

Under de vilkår er det indlysende, at en stærk organiseret bevægelse, der gjorde hårdt og kontant op med jordejerne, var en fristende mulighed ..

Jeg husker selv mentaliteten – om end i meget mindre grad – fra landet, herhjemme, for et halvt hundrede år siden.
Bønderne déngang var selvfølgelig ikke tilnærmelsesvis så hensynsløse og brutale – og det har de aldrig været, men for endnu et halvt hundrede år tilbage havde især tjenestedrenge og karle miserable forhold.
Der var også trusler i luften omkring de der organiserede landarbejderne herhjemme – men det gik dog noget mere lempeligt for sig.

Men billedet af sognekonger og storbønder, der sad tingt på sognekasserne når en fattig arbejdsmand blev syg .. og ofte pressede ham til at arbejde længere tid uden ekstra betaling, hvis arbejderen ikke kunne bide fra sig .. ja, dét husker jeg godt.

Ganske vist var der også ganske mange gårdejere, der var gode ved deres ansatte – daglejerne vidste godt, hvor det var godt at være …  
Men de, der ikke var, var til gengæld tit rigtig grove – og ekstremt påholdende ..

Det var en aktiv og vedholdende venstrefløj, der fik gjort op med dén praksis .. og min mening er, at der vedholdende er brug for en venstrefløj, der kan tale de svages sag – de, der ikke selv kan stå fast over for en hård arbejdsgiver eller mellemleder.

Problemerne er anderledes i dag, og der er færre der udsættes for ubehageligheder .. de, der gør, de svageste i samfundet, er også en meget mere forskelligartet gruppe ..
Men dét ændrer ikke ved, at der stadig er brug for nogen der taler og arbejder for deres sag …
Dertilo kommer, at problemerne i dag er internationaliserede .. at vi i en vis udstrækning har vores velstand takket være ansatte i bl. a. Østasien, der arbejder under elendige forhold …

Nu skriver jeg ikke dette for at forsvare Sovjet-kommunismen.
Det handler mere om, at bogen giver en indsigt i, hvorfor systemet udviklede sig så forbenet .. og hvorfor intern opposition også blev knust.
Sovjet-kommunismen blev på længere sigt en katastrofe for socialismen, og for venstrefløjen, der på mange måder ikke rigtig kan finde troen på sin berettigelse og sit projekt, efter murens fald.

Men berettigelsen er der .. og dét uagtet, at man (hvilket er rigtig nok, efter min mening) ikke kan realisere et socialistisk / kommunistisk “paradis på jord”.
Man skal alligevel ikke være så bange for at kalde sig socialist – og heller ikke for at erkende, at man kan være socialist på mange forskellige måder.

Jeg har personlig stor beundring og respekt for de små selvstændige erhvervsdrivende.
Udviklingen af et mere retfærdigt samfund med rimelige vilkår for de svagest stillede burde fra starten af være sket i dialog mellem arbejderbevægelsen og de små selvstændige – bønderne, især, dengang – og småhåndværkerne.
Mange mente faktisk dengang, at markedskræfternes hærgen var en lige stor trussel mod begge disse to grupper – og at de burde have indset det, og arbejdet sammen, i stedet for at gå i åben krig ..

Nå, dét var blot lidt løse tanker en lummer augustaften …

 

En tur til Smaaland …

Jeg har været med een af mine venner på en ‘selv-bygget’ ferie til Småland.

Vi var på campingplads nær ved Växjö, fin tur!!

En rimelig billig og bekvem rejseform – især da nu hvor den svenske kronekurs er så lav.
Samtidig er Sverige i det store og hele et behageligt land at rejse i, selvom det er noget pudsig med sproget …
Vi forventes jo at være nabofolk der ligger sprogmæssigt tæt på hinanden, og der er heller ingen problemer med at læse svensk, f. eks. på TV … men dét med at snakke med hinanden, er tit en udfordring!
Nogle foretrækker, at man snakker på engelsk – og nogle har det med at være irritable, nærmest som om dansk er en sær svensk dialekt vi har opfundet for at irritere de indfødte …

Jeg tror i øvrigt at der er en del flere danskere i Sverige, end der er svenskere i Danmark .. måske lige undtagen de øresundsnære danske byer …
I hvert fald var der masser af danskere på dén campingplads, hvor vi havde lejet en hytte …

Det er meget interessant, med skiftet mellem Skåne / Halland, og Småland, rent landskabs / naturmæssigt ..

Mens Skåne er meget lissom øst-Danmark, måske dog noget mere ‘prærie-agtigt’ end Sjælland, så er Småland helt anderledes.
Skov, skov, skov .. med enkelte græsklædte lysninger .. når man ser det fra toget ..
Birkeskov, for det meste .. men også en del fyrreskov.

 

Smukt, men ikke særlig afvekslende.

Når man kommer ud af toget, og ud på vejene, ser man dog at der gemmer sig masser af små samfund rundt omkring i skovene …
Tit kun ganske få huse med lidt jord omkring, dengang der blev dyrket land deroppe, blev alle små lakuner taget i brug ..
Problemet de fleste steder, lader det til, i forhold til skovrydning / dyrkning, er at jorden er både sandet og stenet.
Træer kan gro der, men det er for det meste en meget vanskelig jord at bearbejde.

Der er dog også ind imellem, pludselig pænt store områder med åbent land, hvor gårde og huse ligger spredt omkring, nogenlunde lissom i Danmark.
Det er nok de steder, Astrid Lindgren beretter om i sine bøger – og, fra et lidt mere dystert perpektiv, Vilhelm Moberg.

Hér er det landsbyen – eller lokaliteten – Eke, der nok er eet af de større af de dyrkede områder.

 

.. et billede taget på en cykeltur, i øvrigt, hvor jeg halsede af sted for at prøve at køre fra et truende regnvejr … hvilket selvfølgelig IKKE lykkedes …

Jeg var taget af sted for at se (endnu) et hjemstavnsmuseum, i byen Braås, ca. 30 km. fra Växjö ..

Så det lykkedes mig at få en tur på ca. 65 km. – men pænt våd noget af vejen …

Hér et enkelt billede fra hjemstavnsmuseet ..

Mere følger …

 

Death Cap for Cutie

.. en indie-gruppe jeg bli’r mere og mere hooked på …

Prøv en gang at se deres seneste .. det må da siges at være en kommentar til global opvarmning …

.. og een af deres lidt ældre numre …

 

Regnvejrsdag

Sikken en dag jeg havde i går – da det store regnvejr drev hen over landet

Jeg har de sidste tre-fire dage haft to store deadlines der kolliderede – den ene i forbindelse med noget arbejde, den anden i forbindelse med fritidsaktiviteter.
Det var det sidste, jeg så lige skulle runde af i går.
Så jeg sad og lavede kontorarbejde for fuld udblæsning hele formiddagen.

Jeg havde en bunke foldere der SKULLE sendes i går .. og da jeg så endelig var færdig, og jeg stak næsen ud, stod det ned i stride strømme.
Ingen vej uden om – fat i cyklen og køre de 3 km. til posthuset for at få folderne sendt ..
.. hvor jeg så i øvrigt så de bad om identifikation for at sende pakker … det vidste jeg faktisk godt de skal, men havde de bedt mig, og jeg ikke havde haft mit buskort eller sygesikringsbevis med, så var jeg helt ærlig blevet hysterisk …

Nå, jeg fik sendt mine foldere, og tog så i Føtex.
Her begik jeg et impulskøb.
En støvsuger.
Guderne skal vide jeg har brug for at få skiftet mit gamle apperat ud – det suger nærmest, som om det foregår gennem et sugerør.

Godt nok den mærkeligste støvsuger jeg endnu har set.
Den ligner en mellemting mellem den lille robot fra Star Wars, og en bunke udefinerbart rumskrot.
Men den er poseløs, og meget kraftig, stod der på beskrivelsen.
Og, jo, det holder stik .. den er faktisk både smart og effektiv ..

Nå, men jeg fandt så ud af at det er sværere at cykle med en støvsuger på bagagebæreren end med en 25 kg’s kornsæk (det sidste gjorde jeg for et par uger siden, 10 km., no problem)
Så jeg måtte gå de 3 km hjem .. hvilket var besværligt nok i forvejen, og den silende regn gjorde det ikke nemmere …

Nå, jeg ku’ selvfølgelig bare ha’ taget bybussen, og hentet cyklen senere ..
Kommer jeg lige i tanke om nu mens jeg skriver …
Altid godt at være bagklog ..

Nå, tilsidst havde jeg lige tre geder, der skulle fodres .. en km’s vej fra hvor jeg bor ..
Og igen viste det sig udsigtsløst at vente på, at regnen holdt op …

 

100 år siden min far blev født

Min far blev født, for præcis 100 år siden, i dag d. 4-5 2009.

Han blev født i en fattig familie, hans far var kirkebetjent, arbejdsmand og lavede lidt småhandel, hans mor hjemmegående.
Han var den femte af syv søskende, den yngste af dem der så nogenlunde voksede op hjemme – de to yngste blev sat i pleje, da moderen blev syg og døde ret få år efter.

Det var barske vilkår, for en bette knejt dengang .. jeg må se at få skrevet hele hans historie en dag, han var ikke een af dem lykken tilsmilede.
Men man må sige, dén generation mine forældre tilhørte, har oplevet omvæltninger – og vækst i velstand – ingen nogensinde har set magen til, noget sted eller på noget tidspunkt, i verdenshistorien.
Forandringen i Danmark især i perioden 1950 – 1970 var helt ufattelig – jeg oplevede den jo selv.

Opvækstvilkårene tilbage i årene 1910 – 1920 var små, fattige, usle huse, mange børn og meget sygdom – og, for at gøre det hele værre, megen druk.
Begge mine forældre, var på nippet til at dø, som børn.
Min far af difteritis, min mor af hjernebetændelse.

De var den sidste generation, der bar mindelser af dét man kalder ‘kummerformer’ – især min far.
Folk der livet igennem var dårligt eller elendig ernæret, og som knoklede fra tidlig morgen til sen aften – hver dag, ugen igennem … en sjælden gang, søndag fri ..

Det prægede min far, selv om den allerværste fattigdom var væk, da han blev voksen – men slid, slæb og knoklen havde præget hele hans liv.

Det prægede nok både hans krop og sind, og han var meget lukket over for alt det nye, der skete i den sidste del af hans liv ..
Han døde, måske egentlig uden beklagelse, allerede som 72-årig, i 1981.

Som så mange loyale og samvittighedsfulde slidere, er der nok ikke så mange der husker ham … eller tænkte på ham, da han levede ..

S-å det er det meget fornuftigt, lige at skrive et par ord, i dagens anledning …

 

Et social-naturalistisk forbillede …

Jeg var ude i et ærinde i sidste uge, og besøge en biodynamisk frilandsgartner.

Jeg har før været ude og se biodynamiske landbrug, men det har været store foretagender, kørt af en familie med forskellige former for økonomisk og praktisk hjælp af støtteforeninger og andelshavere.

Det er første gang jeg har set et eenmandsforetagende af slagsen.

Da jeg kom, sad han i en lun krog, et smalt slip mellem to små udhuse, foran husets køkkendør.
Han sad i korte bukser, solede sig, og konfererede med een eller anden samarbejdspartner over mobilen.

Stedet er et gammelt husmandssted, der er ikke gjort noget særligt ud af renovering, bygningerne ser ud som de har gjort de sidste 50 år.
Ud af stalddøren tøffer et par køer, med et par kalve i hælene, og en lille flok høns løber over det hele.

Ejeren har tidligere haft et arbejde, men prøver nu at leve af sit gartneri.
Han producerer selv så meget som overhovedet muligt af dét han sælger, kun i vinterhalvåret er han nødt til at købe en lille smule af en grossist, for at holde skruen i vandet.
Mit indtryk er, at det lige akkurart løb rundt for ham, men heller ikke mere.
Han producerer al foderet til køerne selv – igen, så vidt muligt – og slagter så to kalve eller køer om året, så han får osse lidt ind dén vej.
Køerne er vigtige, af hensyn til gødningen som et led i det lukkede kredsløb.

Det spændende er, at det åbenbart kan lade sig gøre, at drive landbrug på dén måde.
Man kan sige, de er næppe dårligere stillet økonomisk, end de fleste almindelige landmænd, der jo osse må ty til overbelåning eller arbejde uden for gården, for at få tingene til at løbe rundt.
Sidstnævnte har så bare en meget større margin (kassekredit) i banken, så de kan leve ‘standsmæssigt’ ….

Jeg har også mødt et par, der drev et fuldstændig u-mekaniseret landbrug, udelukkende med heste.
Hér var billedet det samme – det løb lige akkurart rundt, nogenslunde som et almoindeligt moderne industrilandbrug .. selvfølgelig med en meget mindre omsætning, men det er jo en anden historie …

Så, jo, det kan lade sig gøre – osse i dag ..

Og så er det 100 gange hyggeligere …

 

Lam i påsken

Lam er en glimrende spise – synes i hvert fald mange af os!

Med lam er det enten-eller, men traditrionen med lam til påske, er en glimrende måde at byde foråret velkommen på, for mig.

Får og lam er i øvrigt også interessante, set fra et økologisk synspunkt.

Mange fuldtids vegetarer bruger dét argument, at man ikke bør spise kød, fordi produktion af kød koster langt flere ressourcer end produktion af grøntsager.
Det er også rigtigt – og det er een af grundene til, at jeg selv eksperimenterer meget med mad med lidt eller ingen kød.

Men den anden side af sagen er, at nogle dyr – og her netop, f. eks. lam, og i øvrigt osse geder – sætter os i stand til at udnytte områder, der ikke kan bruges til at dyrke fødevarer.
For eksempel bjergskråninger, eller græssletter på ufrugtbar jord.

Desuden er får og geder fantastisk velegnede til naturpleje .. så man f. eks. kan holde vegetationen nede i områder, hvad enten det er for at skabe et varieret landskab, eller fordi man senere vil bruge området / marken til dyrkning.
Får kan f. eks. holde bjørneklo nede – de spiser dem med stor appetit. Geder æder tidsler.

For mig, er dét – rigtigt udnyttet – et godt eksempel på at man arbejder med, ikke mod naturen.

Nå, men hér lige en opskrift, der kan bruges af alt fra Hard-core kødspisere til hard-core vegetarer …
Man kan nemlig justere kødmængden op eller ned, eller helt fjerne kødet – det giver forskellige, men lige gode smagsoplevelser (jeg har prøvet)

2 spsk olie

500 g lammebov

5 dl Oksekødsbouillon

2 dl rødvin

2 fed hvidløg

1 spsk frisk timian

1/4 tsk bordsalt

1/4 tsk peber

1 stk laurbærblad

1 stk squash

1 stk pastinak

4 kartofler

4 stilke bladselleri

1 stk løg

1 dl creme fraiche 18%

3 spsk hvedemel

Fremgangsmåde:
-Skær lammekødet i tern. Opvarm olien i en stor gryde og brun kødet på alle sider. Hæld fedtet fra og tilsæt bouillon samt vin. Krydr med salt, peber, presset hvidløg, timian og laurbærblad. Bring retten i kog, skru ned for varmen og lad det simre under låg i 20 min.
-Skær alle grøntsagerne i stykker. Tilsæt grøntsagerne til retten og bring det atter i kog. Skru ned og lad simre i 30 min. mere.
-I en lille skål blandes creme fraiche og mel. Hæld gradvist en smule af den simrende bouillon i. Tilsæt denne jævning til retten og lad det simre videre, til det er tyknet passende.

 

Mig og Anders Fogh

Ja, det er lidt pudsigt – jeg har tit tænkt over, hvor meget jeg egentlig har til fælles med ovennævnte.

http://www.information.dk/print/99235

Vi er lige gamle.

Vi er begge født i en husmandsfamilie, langt ude på landet i Jylland, i de mere bare og barske områder.

Vi er begge drenge af dén type, der har foretrukket at sidde inde med næsen i en bog eller lignende, fremfor at rende ude og lege og / eller fise rundt på traktor sammen med de andre drenge.
Jeg har osse altid fået at vide, at jeg var .. nåhja, ikke specielt grænsesøgende ..
Der blev heller ikke leget hjemme hos os – ikke ret meget, i hvert fald, nu var jeg så osse enebarn, så det skal forstås sådan, at der var ikke meget ‘legebarn’ i min far.
Til gengæld var han god til at gå ture.

Dét med kasser og systemer … jowtak .. der er nok bare dén forskel at jeg aldrig har kunnet få mine kasser og systemer til rigtigt at fungere … jeg bli’r lissom aldrig færdig med at bygge dem ..
Så der går nok nogen år før jeg bli’r statsminister ..

Og med hensyn til at være kontrolleret .. jeg gad godt se dén video med Fogh hvor han var drukket skæv og på rulleskøjter af sine klassekammerater ..
Jeg har været fuld een gang i mit liv.
Nytårsaften 1990/91.

Verden er nu nok ikke gået glip af noget særligt af dén grund.
Jeg er nemlig ret kedelig når jeg bli’r fuld.
Det kan godt ske Anders Fogh osse er dét.
Men det er ikke sikkert ..

Nå, OK, jeg kan sagtens drikke et par genstande – men sådan rigtig fuld, ja det har jeg kun været den ene gang – eller måske to.

Det er mærkeligt, at man med så ens udgangspunkter kan lande så forskellige steder i forhold til politiske synspunkter – eller samfunds- og livsindstilling, vel snarere ..

Det kan godt være, det har at gøre med gemytternes forskellighed.
Og erfaringerne i livets løb.
Eller hwahulen .. det er faktisk interessant, men kan nok ikke lige klares på to linier .. 

Nå, min opdragelse var så heller ikke streng – min far var en noget indesluttet, men godmodig mand ..

De liberale sympatier, kan jeg faktisk sagtens sætte mig ind i – netop hér, kan det nemt være et dilemma for os ude fra landet ..
Den socialdemokratiske kultur, modsat  Højt til himlen, Vide horisonter og Personligt råderum .. 
GGG-AAAHHH – Don’t fence me in … I Don’t Want No Thought’s Control … 

Det med respekten for den lille mand, kender jeg osse rigtig godt – den er vi begge opvokset med
Og hér er det svært at forstå Anders Fogh.
Den lille mand er altså osse den lille lønmodtager – og manden burde da ku’ se, at ultraliberalisme ikke lige er respekt for den lille lønmodtagers slid og slæb.
Dén er svær at forstå .. men hænger måske sammen med den århundredegamle kamp mellem bønder og klerke.

Fagbevægelsen og – især – den intellektuele venstrefløj – ses som nutidens ‘klerke’, og alt hvad de gør er forkert .. uanset om dét de gør er godt for samfundet .. som tilfældet er med velfærdssamfundet.
Til gengæld burde det være åbenlyst, at ultraliberalismen osse er til skade for den lille erhvervsdrivende, landmanden ude på heden ..
Og hér synes jeg kæden er hoppet helt af for Anders Fogh …

Kan godt følge det ud fra den megen behov for kontrol og struktur …
De radikale, og den grønne venstrefløj, er noget værre rod … økonomi, tal, logiske sammenhænge og stilmæssig korrekt påklædning .. det er noget man kan forholde sig til .. (OK, hér taler jeg ikke for mig selv, men jeg har så heller aldrig kunnet finde ud af det – det med tøjet, altså .. )

Det kan osse undre at han vælger at blive statsminister .. et samfund er jo, som bekendt, en ret kaotisk størrelse – og for en super-kontrolleret mand som Fogh Rasmussen skulle dét da være et helvede at forholde sig til …

Nå, men måske har manden skjulte talenter … tror endda jeg har set ham trække på smilebåndet een enkelt gang, i TV – oven i købet af sig selv.
Man lærer jo osse så længe man lever ..
Og rent menneskeligt, synes jeg så ganske afgjort det er et fremskridt at han kan skabe sådan et kaos som tilfældet er i forbindelse med hans forhold til Nato og statsministerposten …