Finanskrise

Tidens store emne ..

Når man nu interesserer sig for Simple Living, ka’ man få en oplevelse af, at den aktuelle krise viser, at vi har et par pointer.

For hvad er årsagerne?

Det op-pumpede forbrug – især med afsæt i boligmarkedet, og især i USA – har en betragtelig del af skylden for krisen.
Det er officielt
Man kunne sige, den jubel-optimisme, kreditforeninger osv. i mange år har gjort sig til talsmænd for, nu rammer dem selv i nakken …
Og, det har været et problem, at den (jubeloptimismen) ikke måtte modsiges …
Lån-giverne henviser nemlig, både indadtil og udadtil, til at dette var Historiens Endelig, Det Lykkelige Kapitalistiske Paradis.
At modsige dette var helligbrøde, som næsten berettiger til besøg af anti-terror-korpset, eller indespærring på den lukkede afdelign på livstid for idioti.

I forbindelse med lån, så er der osse de uhyggeligt store lån svagere sjæle fristes til at tage som unge, og som de aldrig har en jordisk chance for at betale tilbage.
Lån, der stort set går til gadges, pjat og fede fester …
Vor kulturs mandomsprøve ..
De låntagere er nu – sammen med husejerne – både gidsler i situationen, og syndebukke ..

Og hvad gør vi ved det?

Der kommer en økonomisk nedtur – af eet eller andet omfang.
Mere arbejdsløshed og betydelig større forsigtighed i forhold til forbrug.
Jamen, så ville det da være oplagt at bruge de frisatte kræfter, til at få lidt gang i det civile samfund, og organisere lidt flere småting lokalt.
Når vi nu får mindre råd til at gå på restaurant, kan vi jo etablere spiseklubber …

 

En tur på Maskinen

.. og nej, det er ikke en MC’er eller lignende, det handler om ..

I Svendborg har vi et lille, helt og aldeles selvforvaltet og selvfinansieret kultur-projekt og  -værksted, der hedder Maskinen ..

www.maskinen.info

Jeg er selv støttemedlem, fordi jeg synes ideen er formidabel.
Desværre kommer jeg der ikke så tit som jeg kunne ønske, fordi jeg går og roder med en del andre ting – og så er der jo det almindelige familie- og arbejdsliv ..

Men jeg listede mig derned en tur, i fredags, da de havde et støtte-arrangement bl. a. på grund af nogle problemer de løb ind i for et halvt års tid siden (jfr. hjemmesiden).
Jeg hygger mig enormt med dén karakter af permanent total-teater, der er over alle former for samvær på Maskinen – jeg må sige, jeg har ikk’ rigtigt mødt noget lignende andre steder ..
For mit vedkommende, er min rolle godt nok mest tilskuerens etc. – men dét er jo osse en rolle, i et totalteater.

Som start, var ensemblet Søster Lystig her fra Svendborg på scenen …
.. forstået som tre stole, stillet op ude i gården.
Det var på forhånd meldt ud som akustisk ..
.. hvilket det osse var, med helt og aldeles typisk Maskin-konsekvens ..
Een guitar, tre personer (to kvinder, een mand – lånt til formålet, måske var en percussions-spiller (er det ikke sådan det hedder) sygemeldt eller optaget eller .. )

Ud over guitaren, blot lidt diverse ting og sager der ku’ slå’s og kradses på ..
Absolut No-Nonsense ..

Men herrefin entertainment i 1½ time med diverse klassikere fra tresserne og længere tilbage …

A propos ensembler med Maskin-kontakt …

Husker endnu, at jeg en enkelt gang havde fornøjelsen af at overvære et show med Divedaskdej …
Og nej, det er IKKE en serbisk folkedansergruppe …
Men noget ganske unikt .. skal opleves .. véd ikke om de eksisterer endnu, men en gang imellem genopstår de måske til lejligeheden (hvad denne end måtte være)

Omdrejningspunkt – bl. a. – en didgeridoo
.. men så sandelig osse så meget andet .,.

Så dem på Ollerup Forsamlingshus, til een eller anden Maskin-komsammen ..

Summa summarum, foder til det voksne Legebarn ..
Hvad enten man er passiv eller aktiv …

 

Laks med jordbær

… ja, man skal se meget før ørerne falder af …

Jeg var nede på den lille café her i Svendborg, Café Tryk, som er drevet som et beskæftigelsesprojekt af unge med særlige behov, med støtte fra et par ledere.

Jeg spiser nogle gange frokost dér, fordi de er gode til kalorielette, velsmagende og billige retter, der heller ikke har et omfang som trekvart middag.

Dén frokost jeg fik forleden fik mig dog til at kigge med nogen undren.

Den bestod af en salat – hvis hovedingredienser var røgede laksestykker belagt med halve jordbær …
Derudover bestod salaten af salatblade, let kogte hele bønner og (så vidt jeg husker) lidt ruccula og løg.
Dressing, en olie / eddikeblanding.
Dertil en krydret bolle.
Det smagte slet ikk’ så tosset, sku’ jeg hilse og sige.
Prøv jer frem – jeg ku’ forestille mig at andre typer (f. eks.) kold, stegt fisk, osse kunne bruges.

Det er jo en tradition fra bl. a. østen, at man blander kød / varme retter med forskellige typer frugt.
Det er da glimrende, at eksperimentere med dét herhjemme, hvor vi jo egentlig har masser af frugt og bær til rådighed.

Vi må se at hjælpe med at opfinde Det Nordiske Køkken.
Hvor vi, jævnfør Middelhavslandene og – som nævnt – Fjernøsten bruger ALT, der kan vokse / leve hos os, hvilket jo slet ikke er så lidt endda.

Dansk madtradition har haft en tendens, før kartoflen kom, til at koncentrere sig om brød, grød og kød – med en lille smule grønt (kål) som tilskud.
Så vidt jeg har forstået.

Der er frit felt for eksperimenter.
Vegetarmad – udelukkende med danskproducerede råvarer – f. eks.
En god idé fordi (traditionel) vegetarmad af importerede råvarer faktisk koster et større CO2 udslip end dansk kødmad.

Fik forøvrigt hér forleden en udmærket vegetarisk rijs-tafel .. hvor vi osse endte op med en grøn salat med bl. a. jordbærstykker, som tilbehør

 

Kolonihave-mad

Jeg blev inviteret ned i en kolonihave, hos een af mine gode bekendte, i går aftes, til lidt aftensmad.

Og, nej, det var ikke grill-mad.
Min gode bekendte – og jeg selv, også – omgås et ældre kampucheansk ægtepar ind imellem – især manden.
Vi interesserer os allesammen for mad, motion, helbred, og natur.
Hér har campucheanerne – gang på gang – nogle spændende indfaldsvinkler.

I går havde de taget mad med hjemmefra.
En suppe.
Kogt på forskellige grøntsager, så vidt jeg kunne se gulerødder og squash, og forskellige andre rodfrugter.
Dertil, en ganske lille-bitte smule kyllingekød, samt ingefær og peber – det smagte som chili, men det var peber, forklarede de.

Det var en rigtig suveræn, østerlandsk suppe.
Der var ikke ret meget, men som jeg kender os, vidste jeg det ville være rigeligt.

Min gode bekendt gik ned i haven, gravede nogle nye kartofler op, og nogle maj-roer.
Det blev kogt over gasblusset.

Dertil osse nogle få blade frisk spinat, og almindelig salat.
Som dressing, havde han noget kvalitets olivenolie, og en lille smule olie med ægte trøffel-stykker, købt på det fødevaremarked jeg omtalte for lidt siden.

Alt dette, kombinerede vi så hver især efter behag …

Let, nem, down-to-earth sommermad.

 

Om cykler, tog, normalitet, enkelthed og synkronisering

Nu har jeg jo ikke bil.

Så en god måde for mig, at komme rundt i landet på, er kombinationen tog / cykel.
Det er som udgangspunkt rimelig godt, effektivt og rimelig billigt.
Og fordelen er, stor aktionsradius, når man når frem.
Man køber en billet til sig selv og cyklen – sidstnævnte til forbavsende lav pris – tager cyklen med ind i toget, sætter sig og kører derudaf ..

Så længe det handler om regionaltog!!
En tog / cykel rejse kan være ganske underholdende, når den benyttes som en del af en ‘bil-fri’ livsstil, kolliderer man tilsyneladende med eet eller andet, det ikke lige er til at sætte fingeren på ..

For på IC3-tog og i lyntog skal man reservere plads til cykler!
Dét er tydeligvis ikke gearet til en ‘bil-fri’ måde at rejse på i dagligdagen.
Hvis man nemlig får sin rejseplan, er der fine og nydelige afgangs- og ankomst-tider for regional- og IC3-tog undervejs.
Fint nok! – Så kan man jo bare reservere plads i det pågældende IC3-tog til sin cykel.

Men det skal jo være effektivt – så der regnes med 5 minutters margin.
Så hvis regionaltoget skulle formaste sig til at være forsinket, står man med et problem allerede ved første skift.
Så jeg vælger at rejse med regionaltog (i mit tilfælde mellem Odense og Fredericia) da jeg altid kan ta’ cyklen med hér.
Det ta’r lidt længere tid – men så rejser jeg ‘med bred margin’ – afsætter rigelig tid til rejsen.
Fordelen er også, at man er sikker på plads i regionaltoget.
En dag, da jeg lavede dét nummer, kom der en kontrollør i Odense-Fredericia bumletoget og så mine biletter – jeg tror nok det var til Brande – han kiggede på mig med en blanding af forvirring og krænket autoritet: “Det er det forkerte tog” ..
.. jeg opgav at forklare ..

En gang rejste jeg med IC3-tog – da havde jeg godt nok ikke cyklen med.
Men problemstillingen er den samme.
‘Løse forbindelser’ i begge ender af rejsen, som gjorde, at jeg umuligt kunne vide, hvilket tog jeg præcist skulle med – hvormed en pladsreservation ikke gav mening.
Resultatet var, at jeg i toget måtte ‘krydse’ en del frem og tilbage mellem ledige siddepladser, fordi den jeg sad på blev reserveret undervejs ..
OK for mig, for det er jo vilkårene.
Men det blev åbenbart for meget for en nydelig karrierekvinde, der sad på sædet overfor – med let nedadkrængede mundvige og tydelig kvindelig misbilligelse så hun på en medpassager og bemærkede: “Jeg kan ikke forstå at folk ikke reserverer plads når de ta’r ud at rejse”.

Her forleden gik det galt i Fredericia.
Jeg var på vej til Brande med min cykel, og lavede mit sædvanlige nummer med at ta’ regionaltoget Odense-Fredericia, og ville så fortsætte med regionaltoget Fredericia-Struer.
Mit mål var Ringkøbing, jeg ville cykle fra Brande til Skjern, for at gøre en tur ud af det.
Men hvad jeg havde glemt var, at der var sporarbejde mellem Fredericia og Vejle.
Så alle regionaltog var aflyst mellem de to stationer – der kørte kun lyntog og IC3-tog.
Og dér skal der jo reserveres plads til cykler. Og alt var optaget.
Uuups.
Hvad gør man så lige?
Ja, hvor kørte der regionaltog? – Mod Esbjerg, såmænd.
Så jeg købte togbillet og cykelbillet til Tarm.
Så fik jeg alligevel en cykeltur ud af det. Tog nemlig turen fra Tarm, syd om Ringkøbing Fjord, op gennem Holmsland Klit og ind til Ringkøbing.
Det var l-i-d-t længere end jeg lige havde regnet med .. men rimelig ubesværet, og en fin tur.

Pointe .. ?
Det er ikke altid enkelt at leve enkelt.
Selv en så uskyldig ting som at bruge cykel / tog i stedet for bil, ramler ind i nogen strukturer og kulturer, der tydeligvis ikke rigtig er gearet til det ..
Man retter sig mod forretningsmænd/taxa og strølinet planlagte ferierejser.
Andet er en slags halvdårlig opførsel.
Eller i hvert fald mærkeligt …

 

En sommerforfriskning

Een af mine gode bekendte holder en gang imellem en lille sammenkomst for dem hun kender – og der er jeg så imellem.

Det foregår sådan, at vi betaler for maden, og så laver hun den.
Ganske glimrende ordning, hun kan godt lave mad – hendes ex-mand, som hun bor sammen med, ligeså, så de hjælpes tit ad.

Deres kulinariske køkken er ret anderledes, end hvad vi såd’n ellers ser rundt omkring – inspireret af det (øst)tyske, det russiske og det (Nord) skandinaviske.

Hun har et par gange holdt kaffebord – men altså uden kaffe.

Sidst, fik vi
- En frugtsalat, med bananer som en fremtrædende ingrediens.
- En bastant kage (tysk opskrift), uden meget sukker, men med chokoladestykker
- Vafler
- En budding med abrikos-sovs
- Pirogs, lavet af butterdej, og med en fyld af chokolade eller marcipan.
- En bowle med rosé-vin, og forskellige frugtstykker (æbler, jordbær osv.)

Sammen med vin, sodavand eller andre kølige drikke …
Som sagt, et eftermiddags-forfrisknings-bord, men slet ikke egnet til den traditionelle kaffe

 

Det enkle liv – og frihed

.. eller uafhængighed ..

Lidt i forlængelse af kommentarer til et tidligere indlæg ..

http://www.det-enkle-liv.dk/?p=533

Jeg har det fint med at leve med en vis grad af luksus.
Det er fint, med en pæn indtægt.
Men jeg vil helst ikke være afhængig af det.

Forstået sådan, at det er godt at leve på en måde, så selv en betydelig indtægtsnedgang ikke nødvendigvis betyder, at alting kollapser.
Det giver både mindre stress og større råderum i livet.
Man kan kalde det, en form for kriseberedskab.
Eller omstillingsparathed.
For nogle, kan det være en åben dør til eventyret, til at kunne kaste alt over bord og begynde et nyt liv – i nabohuset eller på den anden side af jordkloden.
Fordi man véd man kan leve på en sten.

Det handler om, ikke at være bundet af meget udgiftskrævende ting.
Bilen er en klassiker.
Det dyre hus, ligeledes.
Det store arsenal af husholdningsmaskiner.
Og også, afhængigheden af stil – i både tøj og boligindretning.
Især det sidste, er en evig kilde til konflikt – og et hyppigt anvendt ammunition til at skyde en hvilken som helst tale om enkelthed i stumper og stykker – men det er en historie for sig.
Endelig er der det besynderlige fænomen, at nogle mennesker – især mænd – kategorisk nægter at lære at lave mad. Så kan man jo kun få mad, hvis man går på café eller restaurant.
Dertil, at rigtig mange er bange for at eksperimentere.

Alt andet lige, er man da mere selvberoende hvis man lever enkelt, på de områder.
Det er ikke synderlig dramatisk, og går ikke engang særlig meget ud over bekvemmeligheden – eller sanseligheden, eller mængden af oplevelser.

At leve uden bil – jamen, man vænner sig til at benytte kombinationen cykel og offentlige transportmidler – kommer langt omkring uden særlige problemer, og får dertil oplevelser, bilister ikke får ..
Det er ressourcevenligt, og det gavner helbredet ..

Huset, boligen .. det vender jeg tilbage til ..

At lave mad .. jamen, jeg har intet på at gå på restaurant eller bruge kantinerne .. det gør jeg selv ganske meget ..
Men jeg KAN lave mad, og jeg GØR det.
Så jeg er ikke hjælpeløs, hvis jeg en dag ikke lige har råd til dén fornøjelse.
Dertil er der den spændende udfordring, i at prøve at leve af ikke for meget kød – f. eks. lege med vegetar-retter – herunder mad, lavet af billige, lokale produkter.
Samme oplevelse, for færre penge og mindre ressourceforbrug. Og et bedre helbred.
Jeg tager det i høj grad som en hobby, og mener så også, at man bør prøve det mens ressourcerne er der – så er krise-beredskabet langt bedre.

På flere punkter, som det ses, kan man få helbredsmæssige gevinster – ganske betydelige, endda.
Så belaster man hverken sygehusene eller medicinalindustrien så meget – og man er mindre afhængig af disse. Så kan disse bruge ressourcerne, når man virkelig får brug for det ..

Som tidligere nævnt, er jeg vokset op med enkelthed.
Og selv om jeg i høj grad er til god mad, og til et godt, bekvemt og afvekslende liv i det hele taget, er det min oplevelse, at med nogle ganske få forbedringer, havde vi dengang, hvad der skulle bruges, til et virkelig godt liv – rent materielt.
Det er en daglig udfordring for mit intellekt, at finde ud af, hvorfor dælen det er nødvendigt med gigantiske mængder af staffage, for lige at hive de sidste 10% hjem, der manglede hos os, for at opnå et rigtig godt liv …

 

Vegetar-buffet – og halv-vild mad

Vi har en vegetarklub, her i vores by.
Vi mødes en gang om måneden, på det seneste har vi kørt det på ‘buffet-facon’, dvs. hver tager en ‘del’-ret med, så der er til ca. 4 personer.

Genialt, iøvrigt, efter min mening – du ‘tvinges’ til at være ‘lidt’ kreativ, hver gang, og du kan selv sætte en meget afvekslende middags-oplevelse sammen.
Det er faktisk et ret stort slid, at lave mad til 8-10 personer – men det skal så også siges, at de måltider der blev lavet da vi havde madlavningshold, tangerede det overdådige .. Alligevel er buffet-formen sjovere …

Denne gang, havde een af mine venner medbragt en lille, hurtig ret:
Lidt ris, masser af skvalderkål og brændenælder, en smule løvstikke, og en lille smule citron-melisse. Kogt, og derefter ristet / blandet på panden, så vidt jeg ku’ fornemme ..
Dertil mælkebøtteknobber, ristet i olie, som en lille snack.
Meget smart fundet på – den ‘grønne’ vild-urte-blanding med den lidt skarpe smag (ikke mindst takket være løvstikke … ) gik fint sammen med de lidt ‘blødere’ retter vi andre havde med.
Mælkebøtte-knobberne var en ret uventet oplevelse – jeg er selv ikke s-å meget til mælkebøtter, fordi de er lidt bitre og ’stive’ i smag og konsistens – men dét lille trick var faktisk ikke så tosset ..
Iøvrigt har jeg et par gange selv prøvet at koge mælkebøtterødder.
De har en fin konsistens – minder meget om skorzonner-rødder – og smager faktisk af en del mere end disse, mælkebøtterødder har en meget aspagres-agtig smag, men desværre osse en noget besk / bitter bismag – ved ikke om den måske kan kvæles på een eller anden måde, jeg har tænkt mig at eksperimentere med det igen …

 

Havregrød, Husmandskost og Hindhede Light

Jeg læste en artikel i Samvirke, her forleden.

Den handlede om mad og helbred.
Og een af de lidt mere excentriske – og den første – af de danske helse-guruer.
Han hed Mikkel Hindhede, og hærgede landets aviser – og også radioen – i de første årtier af sidste århundrede.

Han var ivrig fortaler for, at man skulle lade sig inspirere af go’ gammeldags husmandskost.
Og her snakker man kost, fra déngang, en frikadelle var luksus på det lille brug.
Sagt på en anden måde: Der var meget lidt kød at slå til søren med.

Så kosten bestod af brød, grøntsager og masser af grød.
Havregrød, for eksempel.
Og ganske lidt kød, når det skulle gå festligt til.

Min far var storforbruger af havregrød.
Han havde problemer med maven hele livet igennem, og han tålte ikke meget.
Han skulle helst have kogt mad – kødboller var højden, eller frikadeller eller til nød kylling.
Og altså, havregrød som en fast bestanddel i dagligdagen – som morgenmad eller frokost.
Desværre fik jeg – måske lidt af dén grund – et lidt anstrengt forhold til havregrød.
Men jeg har i de seneste år fundet ud af, at det faktisk er en kraftig underkendt spise.
Den skal bare peppes lidt op. Både min far – og også Hindhede – var stærk modstander af at gøre noget som helst ved havregrød’en, ud over en lille klat smør og lidt sukker, for min fars vedkommende … Hindhede var principiel modstander af alt hvad der smagte godt.
Made var brændstof og medicin, nydelse var farlig.
Nå, men min erfaring er altså at havregrød faktisk kan gøres interessant – det kræver blot lidt syltetøj, men iøvrigt er der masser af andre spændende muligheder ..

Jeg vil hér lige gengive en enkelt af opskrifterne fra Samvirke – på go, gammel, enkel, billig, lokalt produceret mad (næsten)

Havrepandekager med kanel og sukker.

2½ dl. hvedemel.
6 dl mælk
3 æg
Lidt salt
Smør
8 toppede spiseskeer havregryn
Kanel og sukker.

Steges som ganske almindelige pandekager, men når smørret kommes på panden, drysses een spiseskefuld havregryn ud over smørret.
Så hældes pandekagedejen på, så havregryn og dej blandes på panden.

Det gi’r associationer til både klatkager, brugen af havregryn, og hollandske pandekager ..
Mer’ senere …

Artiklen i Samvirke kan læses hér …