Jeg er i gang med at læse romanen om Jens Langkniv.
Det må siges at være en rigtig koloristisk historie.
En rigtig drengerøvsbog, faktisk, hele historien er lidt en mellemting mellem Robin Hood og De Tre Musketerer.
Jens Langkniv var en historisk person, der levede i 1600-tallet, i 30-årskrigens tid.
Der var mange myter og historier om ham i Midtjylland, og på et tidspunkt fandt man ud af at der faktisk var registreret en Jens med tilnavnet ‘Langkniv’ i een eller anden politirapport (eller hvad det nu hed dengang).
I Aakjærs historie starter Jens som en ret almindelig ung mand, der bare var lidt for ustyrlig og viste sig specielt god til knivkast, hvilket imponerede og skræmte de der spillede op til ballade over for ham, men han gjorde ikke nogen fortræd – det behøvede han heller ikke …
Indtil en dag, en degn havde set sig sur på Jens fordi degnens datter var forelsket i ham.
Samme degn var en berygtet hekse-jæger på egnen, der havde fået adskillige kvinder på bålet.
Så fandt han på, for at hævne sig på Jens og få datteren på bedre tanker, at anklage Jens’ mor for heksekunst.
Det sku’ han lissom ikk’ ha’ gjort.
Det kom til et større opgør på en kro, hvor de gjorde holdt, og i kampens hede kom Jens til at stikke en foged ihjel.
Det lyder som et drama med store, svulmende lidenskaber – og det er det da osse, men hele situationen er samtidig en farce .. en balancegang Aakjær mestrer ret elegant flere steder i bogen.
Jens Langkniv er en sand mester i at gøre opblæste autoritetspersoner totalt til grin – og dét er ikke kedeligt.
Han ender – selvfølgelig – som en fredløs strejfer, og det lykkes ham osse at blive rodet ind i 30-årskrigen.
Men de nærmere enkeltheder vil jeg overlade til eventuelle inspirerede selv at få med … jeg kan kun anbefale bogen!
Den ville gøre sig ude-mærket som moderne action-komedie …
Og den har faktisk været filmatiseret – men nok mere som socialrealistisk drama, i 1940,l med selveste Poul Reichard i hovedrollen.
Sku’ nogen ha’ set filmen, eller véd om eller hvor man ka’ låne en kopi, vil jeg da gerne ha’ det at vide …
