… ja, man skal se meget før ørerne falder af …

Jeg var nede på den lille café her i Svendborg, Café Tryk, som er drevet som et beskæftigelsesprojekt af unge med særlige behov, med støtte fra et par ledere.

Jeg spiser nogle gange frokost dér, fordi de er gode til kalorielette, velsmagende og billige retter, der heller ikke har et omfang som trekvart middag.

Dén frokost jeg fik forleden fik mig dog til at kigge med nogen undren.

Den bestod af en salat – hvis hovedingredienser var røgede laksestykker belagt med halve jordbær …
Derudover bestod salaten af salatblade, let kogte hele bønner og (så vidt jeg husker) lidt ruccula og løg.
Dressing, en olie / eddikeblanding.
Dertil en krydret bolle.
Det smagte slet ikk’ så tosset, sku’ jeg hilse og sige.
Prøv jer frem – jeg ku’ forestille mig at andre typer (f. eks.) kold, stegt fisk, osse kunne bruges.

Det er jo en tradition fra bl. a. østen, at man blander kød / varme retter med forskellige typer frugt.
Det er da glimrende, at eksperimentere med dét herhjemme, hvor vi jo egentlig har masser af frugt og bær til rådighed.

Vi må se at hjælpe med at opfinde Det Nordiske Køkken.
Hvor vi, jævnfør Middelhavslandene og – som nævnt – Fjernøsten bruger ALT, der kan vokse / leve hos os, hvilket jo slet ikke er så lidt endda.

Dansk madtradition har haft en tendens, før kartoflen kom, til at koncentrere sig om brød, grød og kød – med en lille smule grønt (kål) som tilskud.
Så vidt jeg har forstået.

Der er frit felt for eksperimenter.
Vegetarmad – udelukkende med danskproducerede råvarer – f. eks.
En god idé fordi (traditionel) vegetarmad af importerede råvarer faktisk koster et større CO2 udslip end dansk kødmad.

Fik forøvrigt hér forleden en udmærket vegetarisk rijs-tafel .. hvor vi osse endte op med en grøn salat med bl. a. jordbærstykker, som tilbehør