Kivalina

Jeg har altid været fascineret af fjerne samfund, afsides beliggende steder – især nordpå.
Så når der er en anledning til at præsentere eet af disse samfund, er det da med at gribe chancen.
Det er der så hér – omend baggrunden er lidt trist, lidt uhyggelig ..

I Horisont (DR1 TV) så jeg for en uges tid siden en udsendelse om et lille samfund i Alaska, Kivalina.

Det er et – blandt mange andre – samfund hvis indbyggere er inuitter (eskimoer) som lever næsten helt isoleret fra resten af verden – som også mange lignende samfund på Grønland.

For at overleve, er de stadig nødt til at tage ud på sæljagt, om end de nu til dags får et supplement fra den omgivende verden, dels i form af fattighjælp (som det kaldes), dels i form af (nogle) fødevarer.
Men et langt stykke hen ad vejen må de klare sig selv.
De har også en lokal administration, ledet af en landsby-øverste – tror hun har titel af stammehøvding eller lignende.

Det er tankevækkende, at der stadig findes samfund, der langt hen ad vejen er ‘left to their own devices’ både i henseende til (fødevare)forsyning, og ledelse.
Det kunne være spændende at forske i, hvordan sådanne samfund fungerer – måske som inspiration for nogle øko-samfund, der også eksperimenterer med selvforsyning og selvforvaltning.
Selvberoende uden at afskære sig fra verden.

Det er een ting.
Når Kevalina er kommet på verdens dagsorden, er det fordi de er ofre for den globale opvarmning, og de har besluttet at prøve at gøre noget ved det.
Byens problem er, at den ligger på en lav tange der rager ud i havet, så når vandstanden stiger, og isen smelter, går det galt.
I første omgang trues byen af oversvømmelse hver gang der er kraftige storme, på sigt kommer området simpelt hen til at stå under vand.
Desuden er husene bygget direkte på permafrost-laget, som altså udgør husenes fundament.
Så når permafrosten smelter, ser det skidt ud. Husene bliver simpelt hen ustabile.

Staten Alaska nægter at give indbyggerne støtte til at flytte byen, da dét kan skabe præcedens for de talrige andre små-samfund op langs kysten. Mange står i samme situation.

Derfor har indbyggerne i Kivalina valgt intet mindre end at sagsøge en række af de mest CO2-udledende selskaber i USA, med et erstatningskrav for at ødelægge deres livsgrundlag.
Meget spændende. Der står mere om historien hér:

http://viden.jp.dk/explorer/ekspeditioner/arcticexplorer/ekspeditionen/reportager/default.asp?cid=140416

Se byens hjemmeside hér:

http://www.kivalinacity.com/

også med

foto album

I øvrigt er jeg uklar på i hvor høj grad samfundet (samfundene) faktisk er selvforsynende – og i hvor høj grad de lever af dén fattighjælp de får – men netop dét ku’ jo være spændende at undersøge.
Det er lidt interessant at der kun er to lønmodtagere i byen – ud af ca. 450 indbyggere …

 

Finanskrise

Tidens store emne ..

Når man nu interesserer sig for Simple Living, ka’ man få en oplevelse af, at den aktuelle krise viser, at vi har et par pointer.

For hvad er årsagerne?

Det op-pumpede forbrug – især med afsæt i boligmarkedet, og især i USA – har en betragtelig del af skylden for krisen.
Det er officielt
Man kunne sige, den jubel-optimisme, kreditforeninger osv. i mange år har gjort sig til talsmænd for, nu rammer dem selv i nakken …
Og, det har været et problem, at den (jubeloptimismen) ikke måtte modsiges …
Lån-giverne henviser nemlig, både indadtil og udadtil, til at dette var Historiens Endelig, Det Lykkelige Kapitalistiske Paradis.
At modsige dette var helligbrøde, som næsten berettiger til besøg af anti-terror-korpset, eller indespærring på den lukkede afdelign på livstid for idioti.

I forbindelse med lån, så er der osse de uhyggeligt store lån svagere sjæle fristes til at tage som unge, og som de aldrig har en jordisk chance for at betale tilbage.
Lån, der stort set går til gadges, pjat og fede fester …
Vor kulturs mandomsprøve ..
De låntagere er nu – sammen med husejerne – både gidsler i situationen, og syndebukke ..

Og hvad gør vi ved det?

Der kommer en økonomisk nedtur – af eet eller andet omfang.
Mere arbejdsløshed og betydelig større forsigtighed i forhold til forbrug.
Jamen, så ville det da være oplagt at bruge de frisatte kræfter, til at få lidt gang i det civile samfund, og organisere lidt flere småting lokalt.
Når vi nu får mindre råd til at gå på restaurant, kan vi jo etablere spiseklubber …

 

Amerikanske tilstande – en rejse gennem drømmeland

På eet af mine ærinder rundt i landet her forleden, sku’ jeg igennem Fredericia. En times ventetid på toget, så jeg bevægede mig op i byen.
Hér faldt jeg over et bogudsalg.
Jeg købte et par bøger.

Den ene handlede om USA – titlen, er overskriften.

Den er skrevet af to unge journalister, der rejste rundt i USA og besøgte nogle berømte amerikanere – hovedsagelig forfattere, skuespillere, musikere .. denslax.

Jeg kan roligt anbefale bogen.
Det er fint at få nogle andre vinklinger på USA end dem man almindeligvis får.
Når man bli’r lidt irriteret over at de altid skal profilere sig med deres tunge legetøj.
Og lidt for meget skyderi derhjemme i baggården. Og såd’n.

Det er jo nok sådan, at vi allesammen er præget af USA.
Og fascineret, hvad enten vi vil være ved det eller ej.
Jamen, ikk’ så mærkeligt, vel egentlig.

Fordi USA er ny.
Detder med at en flok mennesker kommer til et helt jomfrueligt land og skal starte ‘from scratch” – og det er jo kun 300 år siden!!
Det er da ikke overraskende, at det udvikler sig til eet eller andet .. interessant.

Nå! – Særlig interviewet med Ray Bradbury (Science-Fiction-forfatteren, der skrev ‘Fahrenheit 451′ fangede mig.
Undervejs stod blandt andet, at udtrykket “Den Amerikanske Drøm’ stammer fra en helt bestemt bog, ‘The Epic of America’, skrevet af James Truslow Adams i 1935.

“Den amerikanske drøm er drømmen om et land, hvor livet er bedre for alle. Hvor enhver har chancen for at udnytte sine talenter optimalt. Det er ikke blot en drøm om biler eller høje lønninger, men en drøm om social retfærdighed, som tillader enhver mand eller kvinde uanset herkomst at opnå det fulde udbytte af deres evner”.

Jamen, det er da meget rart at vide …
Lidt stof til eftertanke, som hermed er givet videre …

 

En kronik om demokrati i Politiken

Der er en meget spændende kronik i Politiken om sammenhængen mellem kapitalisme og borgerlig-liberal demokrati – versus demokrati i det hele taget …

 http://politiken.dk/debat/kroniker/article479379.ece

 Der står bl. a. et sted undervejs:

“I den forbindelse glemmes det, at industrikapitalismen i sin tid ikke blev gennemført på trods af manglende demokrati, men ved aktiv brug af tvang og vold imod bondebefolkningerne”

og

“Havde den demokratiske styreform været fremherskende før overgangen til den industrielle revolution, ville industrikapitalismen have mødt uovervindelige udfordringer. Forflytningen af mennesker til fabrikkerne var en voldelig proces, som udgjorde en antitese til de demokratiske idealer.”

Se, dét er interessant – i hvert fald for undertegnede …
Det mere end antydes, at med et demokrati udviklet i et jordbrugssamfund, havde industrisamfundet ikke fået mange ben til jorden …
Med andre ord, demokrati og frihed forudsætter faktisk en meget mere jordbrugs-funderet kultur og økonomi.
For mig er det logik for burhøns – afhængigheden af penge og marked gør alle ufrie, hjælpeløse – og dermed reel selvbestemmelse til en illusion …
I Vesten hænger vi på’en … så vi får seriøse problemer, når olien slipper op … med mindre vi når at finde en løsning så vi kan få fusions-energi – med endnu mere højteknologi og deraf følgende magtkoncentration … og er det l-i-g-e demokratisk …

Nå bare lidt dumme bemærkninger …

 

Tyrkisk reform af Islam .. ?

Den tyrkiske regering ser ud til at have sat et arbejde i gang omkring en dybtgående reform af Islam, så det passer bedre til en moderne verden:

http://news.bbc.co.uk/1/hi/world/europe/7264903.stm

Det er da en spændende vinkel, i den til tider lidt skingre debat om Islam.
Det er også interessant – og hænger måske sammen med – at et tilsyneladende meget stort mindretal i Tyrkiet – op imod en fjerdedel – er Alevi’er
www.alevi.dk
en trosretning som, som jeg læser det, er modstandere af, at gudsforholdet blandes ind i politik …
Generelt ser Alevi-troen meget sympatisk ud – minder egentlig meget om nordeuropæisk tilgang til kristendom (en slags muslimsk Grundtvigianisme – men med meget dybe rødder).
Det ku’ se ud som om Alevi egentlig er en selvstændig religion, men at den – måske lidt af ‘taktiske’ grunde – regnes for en retning af Islam – bl. a. fordi de anser Muhammed som hellig, og har en vis tilknytning til Shia’erne ..
Nogen der véd noget om det – så er jeg da nysgerrig …

 

Om liberalisme, frihed, borgerlighed, pænhed …

Jeg har læst en artikel i Nyhedsavisen:

“Er et borgerligt menneske et godt menneske” 

et interview med en liberale chef-ideolog Christopher Arzrouni.

Ganske morsomt …
Artiklen er et indædt forsvar for småborgerligheden som livsstil – og, selvfølgelig, for markedsøkonomiens velsignelser, men det er knap så meget i fokus.

Et lille citat:
“Ligusterhækkene rummer alt hvad jeg synes er positivt. Folk har deres egen lille parcel, deres brn og deres familieliv. De sørger for der kommer nogle ordentlige borgere ud af det, selvom nogle stemmer på andre partier og ender med beslag i ansigtet”
Andre småcitater:
“Der er styr på tingene i Smørumnedre” … og en vending der går igen fem-seks gange: “Pænt og ordentligt”

Det fik mig til at tænke på, at det illustrerer meget godt forskellen mellem det borgerlige frihedsbillede, og den mere libertært sindede venstrefløjs frihedsbillede.

Det borgerlige ideal går meget på velstand, luksus, at signalere overskud og – netop – det ‘pænt og ordentligt’.
Sørge for at hente goder og muligheder hjem til familien, og resten af verden har kun perifer interesse. Frivilligt socialt arbejde er uinteressant, mere eller mindre hykleri og selvgodhed, i hvert fald efter hans mening.

Det sjove er, at de fleste af hans synspunkter ikke kan få mit p** i kog.
På forbavsende mange punkter er jeg mere eller mindre enig med ham, på mange andre lodret uenig.
Det store skillepunkt, er dels ved det ‘pæne og ordentlige’, dels ved holdningen over for andre mennesker, der er knap så heldigt stillede.
Jeg kan undre mig over, hvordan man kan hylde en ‘frihed’ der er så eensporet. Orden i tingene, velstand, velstand, velstand.

Jamen, jeg er skam selv stor nyder af luksus – jeg behøver bare ikke at eje!!!

Tværtimod synes jeg, at den personlige fiksering på økonomisk velstand, og på at eje, stjæler personlig frihed!

Den største frihed har man da, når man er rimelig sikker på et stabilt sikkerhedsnet, så man så at sige ‘har råd til at gå på røv’en’ uden man nødvendigvis havner i rendestenen.

Og hvad med de der ikke mestrer det ‘pæne og ordentlige’.
Jeg tænker ikke på de ekstreme, der forfalder i bjerge af affal.
Blot de der ikke har evnen til at klæ’ sig i overensstemmelse med den rimelig velbeslåede middelklasses finurlige regler.
Skal de krybe hen i en krog og skamme sig – er dét ‘personlig frihed’.

Og hvad med de der ikke ønsker det pæne og ordentlige.
Skal de stenes ud af byen?
Hvis de f. eks. har et par høns gående i baghaven – af et hus, der ikke er renoveret for højst fem år siden??
For tænk nu, hvis lille Christian fik fugleinfluenza. Der er nok en regel vi kan bruge …

Er det frihed???
Er det frihed, at alle de der ikke er supertrimmede, skal klamre sig til hver øre af frygt for hvad der måske skal ske i morgen, så de ikke kan nyde livet en dags tid hvis de endelig har lidt økonomisk overskud??

At livsgrundlaget er rimelig sikret, er for mig det bedste udgangspunkt for frihed til de mange – så er der plads til kreative eksperimenter, og rummelighed også til de skæve eksistenser.

Men på den anden side, jeg har ikke en døjt imod at min nabo har en jetjager stående i baghaven – bare han ikke bruger den til at frisere min naturhave med …
Lad ham dog bare – måske vil jeg selv gerne ha’ en tur i den en dag …
At han så vil gøre sig afhængig af et helt vildt niveau af materiel luksus er hans problem – og også et eksempel på dén mangfoldighed der gør et samfund levende.

Vi, der ikke gider, må bare have fred til ikke at gide.
Og stemme for et socialt system, der sørger for at folk ikke unødigt forhutler ..
& holde venstrefløjen lidt i ørerne, så de ikke hopper på vognen og i en blanding af retfærdighedsfundamentalisme og rengøringsvanvid støvsuger samfundet helt for skumle afkroge …

Akja, sikke en verden …