Jeg tror jeg har skrevet om den før.
Jeg er meget fascineret af dén grøntsag.

Dels fordi den kan bruges på så mange forskellige måder til madlavning, dels på grund af dens utrolige holdbarhed.
Dén jeg brugte i dag havde ligget i mit køleskab siden September, og der var intet i vejen med den.
Den hverken tørrer ind eller mugner.

Måske er det een af de grøntsager, der kunne være rigtig gode, hvis vi skulle leve mere af lokale ressourcer, hhv. mere klimavenligt.
Det er i hvert fald ikke smag, vi behøver at undvære, selv om vi i højere grad spiser ting der avles herhjemme.

Min aftensmad i dag var helt ‘kødløs’, og bestod af kartoffel/hokkaido-mos med en lille smule pastinak.
Dertil en stuvning af porrer, gullerødder, pastinak, og en lille smule champignons.
Det både smager godt og mætter fint.

I forhold til vegetarmad og mad med lidt kød, mangler vi danske traditioner.
Derfor er det rigtig fint, at Noma og Ny Nordisk Mad begynder at tage idéen op.

Det er simpelt hen et køkken, vi må i gang med at udvikle.
Ud over det ressourcebesparende, gør det os også meget mindre sårbare, i krisetider, hvis vi lærer os at lave mad på dén måde, der ikke bare er ‘overlevelsesmad’, men også er spændende.

Jeg ser til “Kriminalkommisær Foyle” om England under anden verdenskrig.
Déngang var mangelen på især kød virkelig et stort afsavn.
Med et bredt udvalg af grøntsager, og et kreativt køkken, behøvede det ikke være nær så slemt.
En lille smule kyllingekød i dén ret, jeg nævner ovenfor, og den ville være ‘spiselig’ for langt de fleste …
Osse kød-elskere …

Vi må lade kreativiteten råde – og gerne nu, hvor vi har overskuddet til det …

I øvrigt har jeg hørt, at der i éen eller anden klima-orienteret kogebog skulle være en liste over alle grøntsager der dyrkes i Danmark.
Men jeg kan ikke lige finde ud af, hvilken bog det er …
Jeg vender tilbage, hvis jeg finder den …

Hvor jeg bor, er der stille … meget stille, faktisk …
Næsten lidt kedeligt.
Nå, men for et par uger siden læste jeg så at Lars Løkke sagde at vi i vores boligområder ikke var en del af Danmark.
Nå, OK, fair nok, jeg bor her faktisk osse fordi jeg ikke rigtig gider det danske parcelhus-velstands-cirkus, men hellere vil bruge mine (økonomiske) ressourcer på andet end at bo.
Interessant nok, men ingen grund til panik!!
Men så i dag læste jeg, at Lars Løkke vil tage værdikampen ned på jorden og gøre den til gadekamp!
Det virker lidt skræmmende, men OK, så sker der da noget …
Det bliver interessant, når Løkke’s værdikæmpende stormtropper kommer blæsende om hjørnet på min blok, for Hvor Fanden Er Fjenden … ??
Nå, men måske er Pia Kjærsgård kommet ham i forkøbet.
Jeg så hende i hvert fald citeret for at have sagt, at ghettoerne skulle rives ned.
Så det kan være, hun og hendes kampfæller taber tålmodigheden og køber et par droner hos Nato, og sender dem i hovedet på os …
OK, men med alle de trusler hængende over hovedet, ville det måske være en idé at flytte på landet … ??
Jo, det ville jeg egentlig gerne, det passer godt til mit gemyt, men jeg tør dæl’me ikke.
Det er for farligt!!
Jeg har et par gode bekendte, der bor i en halvstor landsby …
Og de fortalte en hel del om koloristiske og absolut ikke helt rare eksistenser der bor rundt omkring i de Låsby-inspirerede små udlejningsejendomme og jagter hinanden med diverse interessante våben fordi de er røget i diskussion om sære stoffer eller er blevet uvenner med udlejeren …
Kender osse til små prvinsbyer hvor de lokale hænger**e smider fjernsyn ud ad vinduet fra fjerde sal og vender biler på hovedet når de keder sig …
Det er lissom lidt for meget spænding for mig …
Nå, men OK, glem landsbyerne .,.. dem vil Løkke nemlig osse rive ned …
Nuvel, jeg har en rimelig indtægt (jojo, jeg er på arbejdsmarkedet) og lidt penge på kistebunden …
Så jeg tror jeg vil investere i et nedrivningsfirma …
Det må da gi’ gevaldig afkast, her hen over de næste år …

http://www.lf.dk/Aktuelt/Nyheder/2010/September/Madspild.aspx

Det er ganske mange penge …

En almindelig dansk husstand med to voksne og to børn kasserer for 10.000 kr. mad …

Det er ret ubegribeligt, for de af os, der er vokset op i en kultur hvor alt helst skulle bruges, og hvor sparet var tjent …
Gamle dages – i øvrigt ret plagsomme – moral med at man skal spise op, stammer nok også fra respekten for maden …

Jeg har selv meget svært ved at smide madvarer ud, og gør det også sjældent ..
Men OK, min samvittighed er ikke helt ren … for det skyldes delvist, at jeg spiser mange frosne grøntsagsblandinger eller halvfærdig-retter, og det er jo ressourcekrævende en anden vej rundt.

Hvorfor dette store madspild?
Det har vel en del med almindelig fortravlethed at gøre …
Man kan fint tilberede en rest fra aftenen før, når man skal lave mad – men så skal man planlægge, så resterne passer sammen … og det kræver tid og energi, og passer ikke lige med dét der er i supermarkedet.
Det er lidt en skam, for en del retter smager faktisk næsten bedre, hvis de lige står og trækker et døgns tid …

Den gode gamle variant med at bruge kartoflerne og kødet som rugbrødspålæg til næste dags frokost, er heller ikke så gangbar mere …
Det passer dårligt, i en moderne madpakke.

En god løsning, er at fryse madresterne ned, og så bruge dem hen ad vejen, f. eks. til pizzafyld, eller stuvninger.

Skulle nogen nu lige føle en snert af dårlig ressourceøkonomisk samvittighed gnave – henholdsvis spare penge på et niveau der svarer til to nye PC’ere om året – så er der en række andre tips hér:

http://epn.dk/brancher/foedevarer/article2199779.ece

… men selvfølgelig, det er jo ikke synderlig samfundgavnligt …
Dén mad, vi smider ud, bidrager jo til bruttonationalproduktet …
Men den, vi sparer, gør ikke …

De har i en periode kørt en serie de kalder “Verdens Bedste Nyheder”, som de laver i samarbejde med forskellige nødhjælpsorganisationer.

Den handler om 2015-målene, og de giver et billede af, at man faktisk er nået forbløffende langt i forhold til at nå målene, om at forbedre forholdene for verdens fattigste.

Målene er, at man inden 2015 når markant i retning af at

• halvere fattigdom og sult
• øge ligestillingen
• sikre grundskoleuddannelse til alle
• mindske børnedødeligheden
• mindske mødredødeligheden
• bekæmpe sygdomme
• få et bedre miljø
• øge samarbejdet

I artikelserien, gives en række eksempler på, hvor det er gået fremad …

For eksempel, er antallet af ekstremt fattige faldet fra 1.8 mia i 1990 til 1.4 mia i 2010.

http://www.metroxpress.dk/dk/article/2010/08/18/12/1029-89/index.xml

Det er flot, også set i lyset af, at der jo er sket en betydelig vækst i jordens befolkning siden 1990.

Jeg opdagede, at der også er en hjemmeside, hvor man beskriver forbedringerne OG de udfordringer, der også er tilbage …

http://verdensbedstenyheder.dk/

Selv om det selvfølgelig kræver en mere dybtgående analyse, at finde ud af, hvor meget der præcis er sket, i forhold til de ressourcer der er brugt, er artiklerne da et stærkt indicium for, at noget har flyttet sig …
Læs, og døm selv …

Der er et indeks over samtlige MetroXPress artikler i serien hér …

http://www.metroxpress.dk/dk/article/2010/08/18/11/4732-89/index.xml

(klige en teknisk bemærkning: der går et par sekunder, før web-siden skifter over til den rigtige side … )

Øen ligger lige nord for Lolland, og er nabo-ø til Femø, som mange nok kender.

Fejø er noget større end Femø, og der er kun et kvarters sejlads fra Lolland … med een af de færger der nærmest ligner en ‘sejlende bro’, samme type færge sejler mellem Esbjerg og Fanø.

Der bor omkring 600 mennesker på øen, så den er lille nok til at have små-øens tilbagelænede og nostalgiske ro, men stor nok til at være et livskraftigt samfund.
Der er et meget aktivt foreningsliv på øen, og antallet af projekter, drevet af enkeltpersoner eller foreninger, er imponerende …

Rigtig meget tager afsæt i frugtavl – især æbleplantager, som der er rigtig mange af på øen.

Der er et refugium, komplet med et hyggeligt lille halmhus, der bruges som gæstebolig … stedet ejes af et par rigtig søde mennesker, der er aktive indenfor permakulturbevægelsen og er med til at starte et Transition Town initiativ på øen.

Af samme grund, har de også besøg af WOOF’ere (folk, der rejser rundt på ferie på økologiske landbrug o. lign., og som betaler for kost og logi ved at lave lidt arbejde).

De samme mennesker er også involveret i at restaurere øens gamle mølle.
Planen er at få vingen og kværnen i gang, dog mest for et ‘syns skyld, da det er for komliceret at begynde at male korn på møllen …
En spændende detalje ved mølle-projektet, er at man så vidt muligt bruger de gamle håndværks-teknikker, til at restaurere møllen.

I møllens stueetage har man indrettet en lille café og lokal turistinformation.

En anden gruppe af beboere er gået i gang med at restaurere en gammel vejtromle …

Eller, man kan bare kigge på de hyggelige gamle huse, langs øens seks kilometer lange, yderst fredsommelige hovedvej …

Lige før vejen ned til færgen, kom vi igennem en lille landsby, hvor vi holdt rast ved gadekæret.
Som min ledsager bemærkede, var det et gadekær, der er flottere end de fleste.

En kvinde gik og arbejdede med hakke og skuffejern på den anden side af gadekæret, og hun kaldte på os.

Hun fortalte så historien omkring gadekæret.
Hun boede på en gård lige i nærheden, og var for nogle år siden blevet godt frustreret over, at gadekæret lå lige op til vejen, men var fuldstændig usynlig bag buske og andre vækster, og selve gadekæret var groet så fuldstændig til at det var praktisk talt ikke eksisterende.

Det besluttede hun sig for at gøre noget ved.
Så hun gik i gang, sammen med en gruppe frivillige fra byen, med at søge fonde og andre midler, så gadekæret kunne blive renset – en proces der resulterede i op til flere læs slam før vandspejlet igen var synligt …

Området blev sat i orden med knofedt og kreativitet, og der blev sat et nyt stakit op og lavet et lille grønt område ud mod vejen, og på den anden side af søen lavede de en lille rasteplads med borde og bænke på ‘lånt’ jord .. en lokal virksomhed ejer området, men de kører så også lige en vending ind og slår græsset, når de alligevel er i gang med deres eget område …
Der blev placeret et lille stendige langs den ene side, og ideen var at tilplante med stenbedsplanter, men det viste sig sværere end antaget, da stenene ikke ligger helt stabilt – men hun fortsætter stædigt kampen for at få det til at makke ret …

Men en detalje, kan vi andre mene – den hensygnende dam er allerede en lille lokal attraktion, der lyser op og bemærkes …
Især, selvfølgelig, når man bevæger sig stille og roligt på cykel gennem landskabet, he-he …

Det er fint nok, at vi er inspireret af andre landes køkken …
Men umiddelbart virker det lidt mystisk, at transportere især ris den halve jordklode rundt, til de danske spiseborde.
Det burde da være billigere og mere fornuftigt, at bruge risen dér hvor den er dyrket …

Men er der alternativer .. kunne vi få en lignende smagsoplevelse med lokalt dyrket korn?

Jeg vidste, at hele hvedekorn bruges som ingrediens i grønbtsagsblandinger; og hvede dyrker vi jo i Danmark.
Men til min overraskelse så jeg, at man nu også kan købe spelt i pakker, på samme måde som ris …
Så min tanke var ikke helt hen i vejret ..

At spelt’en så er fra Italien, ændrer jo ikke ved, at den osse kan produceres i Danmark …

Jeg sku’ lige prøve det, og fandt en opskrift på en spelt-salat, som er ganske velsmagende … og meget sammensat og farverig, i øvrigt …

Meget nordisk, meget smagsrig og sundt …

SPELTSALAT

Type: Fedtfattig / Hovedret / Tilbehør

Ingredienser: 3 pers.
ca. 2 dl spelt koges med 4 dl vand i 30 minutter lavt blus, afkøles
1 agurk
1 snackpeber
4 forårsløg
2 dl frosne ærter
½ pose tørrede tranebær
½ pose pinjekerner, ristes først
nogle oliven i skiver
1 pakke blandet salat, hakkes
1 pakke minimajs, koges, afkøles
Dressing
olie
eddike/balsamico
salt
peber
1 tsk sukker

Fremgangsmåde:
Det er vigtig at grøntsager og specielt salat ikke skåret for stort. Salat bør ikke være længere end 2 cm ellers lægger den sig oven på og spelten kommer så i bunden.

Der er koge-opskrift på speltpakken.

I en given sammenhæng, på en anden blog, kom jeg til at tænke på mit eget forhold til naturen .. og hvordan det hænger sammen med enkelthed.

Jeg er vokset op, blandt smålandmænd og landarbejdere.
Jeg holdt meget af at færdes på de små veje, rundt om ved gårdene, skovene og hederne.
For både mig selv, og mange af de andre børn dérude, var naturen vores legeplads.

Vi tilbragte mange fri-eftermiddage med at fiske, eller bare cykle rundt.
Eller, vi fløj med drager, kan jeg huske.
Byggede huler i skoven, klatrede i træer.

Vi voksede også op med en meget nærværende bevidsthed om, hvor maden kom fra.
De fleste smågårde déngang, havde stadig et bredt udvalg af både dyr og afgrøder.
Meget af tilberedningen af fødevarer foregik også hjemme – man købte da ikke brød og marmelade ..

Det var en broget og levende verden at færdes i, dengang.
Naturen og jorden som arbejdplads og livsrum – og livsgrundlag!!

Jeg er, desværre, ikke selv praktiker – men jeg har en rimelig praktisk forståelse.
Og for mig, er den nemmeste måde at forstå verden på, at tage udgangspunkt i det basale.
Tag over hovedet, mad på bordet, tøj på kroppen. Og varme når de ter koldt.

Og det basale får vi, fra – og i samarbejde med – naturen.

Forstå mig ret – jeg er absolut ikke puritaner … jeg fordømmer på ingen måde luksus.

Det handler snarere om, at være bevidst om, hvad der netop er – luksus.
Og hvad der er det basale … dét som vi burde kunne skaffe os, lokalt, hvis nu alt andet skulle ‘lukke ned’.
I Danmark, med det klima og den jord, vi har, burde forudsætningerne være der, for netop dét.

For mig, handler forholdet til naturen om jordforbindelsen – det praktiske, det sanselige, alle oplevelserne …

Jeg lægger lige et lille digt af Aakjær ind – som et billede af hvad jeg tænker på (jeg har en vældig stak, jeg fandt på nettet … så der dukker måske flere op, undervejs)

VI SAD ALENE–

Vi sad alene i den stille Kvæld,

ved Siden plaskede et Kildevæld.

Fra Dalen steg der op en hvidblaa Røg,

og paa et Dige kukkede en Gjøg.

Naturen var saa tavs, og vi var tavse;

endogsaa Gjøgen gjorde nu en Pavse.–

Da følte jeg, en Kind blev lagt mod min,

saa blød som Barnets og som Silke fin.

Og mens hun Armen om mit Hoved slog

og blidt og langsomt mig imod sig drog–

med Ord, der siden i mit Øre bæve,

hun hvisked sagte: "Det er skjønt at leve!"