.. det er sæ’fø’li med et glimt i øjet, at jeg kalder mig ‘den sidste Harder’.
Men faktisk ligger der det i det at jeg, som jeg har skrevet på een af de andre sider, oplever at have rod i en kultur der er ret forskellig fra den gængse danske.
Derud også, som en snurrighed, at mit udseende – især da jeg var ung – har fået flere til at tro, at jeg kom andetsteds fra … specielt, at jeg havde grønlandsk blod i årerne.
Jeg er lidt mere mørk end danskere er flest .. men ikke sydlandsk af udseende, og har osse en lidt anden ’statur’ – lidt svært at beskrive, men alligevel lidt påfaldende ..
Det har fået mig til at lege med tanken om, om jeg (og min familie) måske har ‘før-dansk’ blod i årerne.
Danskerne -. eller danerne – har ikke boet her altid.
Danerne er en stamme, der kom ind østfra – fra Sydsverige – omkring år 500.
Tidligere boede der forskellige stammer i området – navne som Hagbarder, Barder, Heruler, Charuderne, og – netop – Harderne dukker op i forskellige historiske kilder.
Hardsyssel – nogenlunde det samme som det gamle Ringkøbing Amt – menes at være opkaldt efter den hardiske stamme – ligesom f. eks. Harboør, også er afledt af navnet.
Folket i Hardsyssel er præget af en anden kultur, end det øvrige Danmark – er min fornemmelse.
Jeg husker, da jeg som ung kom til en lille landsby på een af de middelstore øer – og oplevede en meget ‘tæt’ kultur, præget af at alle kendte alle og var i familie med alle – og holdt nøje regnskab med hvad hinanden fortog sig.
Noget jeg slet ikke kendte fra min egn, hvor hver passede sit, og iøvrigt mange rejste en del rundt og fandt arbejde hvor det nu passede sig, eller ligefrem var omvandrende handelsmænd – de sidste uldjyder.
Eller man blev hjemme og passede sit lille sted, som det var tilfældet med min far.
Når der er andre normer i Hardsyssel, hænger det næppe sammen med at vi har andet ‘blod’ i årerne – det er nok at gå en del for vidt, at påstå dét ..
Det har snarere historiske årsager.
Modsat resten af Danmark, var folkene i Hardsyssel og omegn aldrig herregårdsslaver.
Nok var det herregårdene, der ejede de små, spredte gårde i området – men der var intet hoveri.
Tit anede den enkelte bonde ikke engang, hvilken herregård han hørte under – og nogle gange skiftede gårdene da også ejermand op til flere gange om dagen – hvis det gik lidt heftigt til i de fjerne landadelige saloner, og der blev gået til kortene …
Så bønderne ude vestpå betalte lejen, og passede iøvrigt sig selv.
Det var frit, men slidsomt og fattigt.
Så egnens befolkning blev bl. a. i 1800-tallet fristet af meget agressive kristne vækkelsesbevægelser, der fik fodfæste i mange af sognene derude.
Men ikke alle – mange steder var der stejle modsætningsforhold især mellem Indre Mission og Grundtvigianere – mens andre holdt alle former for religion på lang afstand, hvilket så til gengæld osse bevirkede, at der blev gået lidt voldsomt til flasken … det gik livligt til, mange gange, derude i de afsides hytter …
Der var osse gennem mange århundreder vandrende folk derude.
Tatere, natmænd, kjeltringer.
Nogle mener, at de var rester af ældgamle folkestammer. Men igen, er det nok en lidt for voldsom tolkning …
Der er snarere tale om udstødte, kriminelle, blandet med en del Roma’er, der i hvert fald menes at have været i området indtil omkring 1800.
Lige et par linier fra vores fælles antihelt og selviscenesættelsens mester – om Hardsyssel & nærmeste omegn:
Hvad var vel i verden det fattige liv
med al dets fortærende tant,
om ikke en plet med en dal og lidt siv
vort hjerte i skælvinger bandt!
Om ikke vi drog fra det yderste hav
for bøjet og rynket at stå
og høre de kluk,
de mindernes suk
fra bækken, vi kyssed som små!
Velsignede land, hvor i stormvejret bor
et folk, som er øvet i savn,
jeg ejed vel aldrig et gran af din jord,
som hjemløs jeg kvitted min stavn.
Du rakte mig ud fra dit stenede krat
en høstnat så kroget en stav.
Når staven er brudt,
og livsgangen slut,
kanske du da skænker en grav.
Skulle nogen være interesseret i Hardsyssels historie, er de ældre udgaver af Hardsyssel-årbogen nu lagt ud på nettet.
Et eksempel på en artikel kan ses hér:
http://www.historisksamfund.dk/AarbogsIndex/Bog/Bogside.asp?Aar=1925&Side=59&FraSide=58&TilSide=118
Vil du selv gå på jagt, kan du kigge på hoved-hjemmesiden
www.historisksamfund.dk
og klikke under “Søgning og læsning i Hardsyssels Årbog 1907-2008″
Så kan du søge på stikord eller forfatter … go’ jagt ..
