Jeppe 4-ever

Tryghed og frihed.

Høj grad af social sikkerhed og et livsgrundlag hvis livet går skævt.

Ansvar for sig selv, men med mulighed for gode arbejdsvilkår og jobs under beskyttede forhold så ondskabsfulde arbejdsledere, pengegriske virksomhedsejere eller  magtsyge sognekonger ikke har frit spil til at tyrannisere de der ikke er så gode til at bide fra sig.
Dén med sognekongerne er en anakronisme i dagens Danmark, men jeg nævner det alligevel – fordi det er sørgerligt aktuelt i mange tredie verdens lande, hvor en lille elite – eller multinationale virksomheder – ejer jorden.

Ansvar for jord, luft og hav – vi lever af det og i det.

Mindre afhængighed af økonomi, mere fleksibilitet, mere liv og kreativitet i lokalsamfundene, i by og på land.
Respekt for jordbruget.

Økologiske eksperimenter, forsøg med selvforsyning og lokalt liv.

Uddannelse til arbejde og fritid, teoretisk og praktisk.

Et åbent samfund med gode relationer til verden, frihed ud fra uafhængighed, mulighed for at ‘lukke sin dør’ … for i en nødsituation at kunne klare sig selv.
Multikulturelt og verdensåbent …

Dette blot en leg med udgangspunkt i og respekt for det socialdemokratiske projekt (eller en anelse længere til venstre) … men med en ‘twist’:
I retning af det landlige
I retning af velfærdsstaten som middel og ikke som mål
I retning af det legende og arbejdende samfund, og en nedtoning af økonomien som altings mål.

Det er ikke penge vi lever af.
Det er jorden og naturen.

 DET SOCIALISTISKE ASPEKT - HVORFOR, HVORDAN ..

Stort spørgsmål.
Socialisme – samfundskontrol – for at undgå at være slaver af Markedet, helt enkelt.
Som frihedsorienteret, kan man ikke være tilhænger af, at markedet totalt afskaffes, til fordel for en statssyret produktion.
Totalitatrisme – nej! tak!

Samfundskontrollen skal være demokratisk.
Hvilket dels vil sige, at borgerne bliver hørt – dels, at vi alle kan være med i beslutningsprocesserne – og gerne i noget større udstrækning, end i dag!
Sådan, som vi jo osse forsøger det i nutidens samfund, år 2008.
Jeg synes ikke det går helt dårligt – men det går den forkerte vej.

Man kunne sige, socialisme – samfundsregulering – for:

• at sikre et livsgrundlag, og et ordentligt (mindst muligt dårligt) liv, også for de knap så stærke.
• at undgå markeds-slaveri, at arbejde mod lokal uafhængighed, at undgå at alle beslutninger underlægges hensyn til konkurrence og overskud.
  Ret til det beskedne, men sjove liv – arbejd mindre, forbrug mindre, lev mere.
  Dette kan ikke praktiseres, hverken i et rent borgerlig-liberalt samfund, eller i et kommunistisk enevælde .. det kræver en anden indfaldsvinkel ..

Størst uafhængighed opnås, efter min mening, i et jordbrugs- og naturbaseret samfund – hvor byerne fungerer som centre for kultur, kommunikation, handel og administration …
Det er ikke realiteten ‘big-scale’ i nutidens vestlige verden … men der er masser af handle-rum for aktiv fri-socialistisk praksis.

• Udvikling af det civile liv. Non-government, non-profit projekter.
  At organisere sig i roden, omkring samvær og fælles aktiviteter.
• Øko-landsbyer som pilotprojekter for lokalt funderet liv, kultur og virke.

Bare for at nævne et par muligheder …

Eksperimenter af dén art har dårlige vilkår i rent markedsliberalistiske samfund, fordi alt går på at samle penge for at sikre sig i en nødsituation.
Desuden, presses de mindre stærke, både arbejds- og lønmæssigt.

Derfor, ja til en socialistisk vinkling – men en konstant opmærksomhed på at undgå formynderi, kontrol og over-regulering.
Samfundet skal ikke udvikles til hverken en kaserne eller et plejehjem.

 JORDBRUGETS VEJ

www.viacampesina.org
www.levendeland.dk

Nej, jeg er ikke selv landmand. Ikke engang fritids.

Men jeg undrer mig.
Over, at vi kan fortælle os selv, at vi er så frie, så frie, når vi i virkeligheden er dybt afhængige, indtil det hjælpeløse.
Hvad sker der, hvis nogen en gang slukker for den store kontakt??
Hvis alle bønderne bliver trætte af at blive kaldt ‘Bonderøve’, sætter maskinerne i stå, slagter køerne og lader jorden ligge?
Nå – OK, det har de allerede gjort – her i landet, for mange år siden.
Kun en lille gruppe er tilbage … som ejer al jorden, så de med rette og med stolthed kan kalde sig Virksomhedsejere og Investorer.
Den dag skidtet braser sammen, og vi mangler jorden, står vi med en ny flok storgodsejere, og – gud bedre det – den gamle landadel, der ejer det hele.
De kan stå med foldede arme og grine smørret, mens de dyrker markerne med afgrøder til biobrændstof til deres køretøjer …

Respekt for jordbruget!
I mange udviklingslande er der – heldigvis da – en organiseret bevægelse blandt småbønder, der ønsker at bevare dén livsform – se mit øverste link.
De ønsker at undgå, at hele landbrugssektoren bliver amerikaniseret, de ønsker at brødføde sig selv og deres familie, som det primære!
Jeg har aldrig kunnet forstå hvorfor u-landsbistand ikke primært tager udgangspunkt i selvforsyning.
Købe det der skal bruges til som et minimum at få det lokale landbrug i gang.
Brønde, redskaber.
Blandt andet Care er inde på noget af dét … se bl. a. en artikel på deres hjemmeside:
http://www.care.dk/care_2006/service_center/download/care_nyt/februar_2008/husdyr_er_penge_i_banken

Nej, selvfølgelig kan ingen leve af en jordlod.
I en tid med billig energi.
Men jeg har med egne øjne set hvad folk med håndelag kan gøre ved et stykke jord.
Jeg havde en brakmark mmidlertidig til rådighed, sammen med nogle andre.
Nogle indvandrerfamilier lejede et par lodder på jorden.
Ikke særlig god jord, havde ligget brak fire-fem år, masser af ukrudt, dog lidt kløver.
Velfærdsdanskere havde rynket på næsen, der går mindst ti år fr det bli’r til have!!
En anatolsk familie fik det ene lod. 400 kvm.
Startede om foråret med fræser og møg.
Om efteråret- første sæson!!! - bugnede jorden med porrer, løg, kål, kartofler, to store drivhuse med tomater og squash.
Fatter byggede en ovn til mutter (med tørklæde … !!) hvor hun så stod og bagte fladbrød til familie og venner.
En camoucheansk familie lejede en anden lod.
Byggede et lille skur, hvor bedstefar sad, mens resten af familien gravede huller og plantede squash og græskar. I rå mængder. Tre-fire høns og en hane traskede rundt i en lille indhegning.
Danskere rynkede på næsen. Jord! Og så stod der oven i købet tidsler!!!
For de gamle indvandrere var det en gave .. det var ikke blot jord – det var oven i købet brugbart. Der var vand, og der var sol .. en gang i mellem.

Helt ærligt …. !!!!!!