Det var et skønt sted at være barn, derude.
Vi boede i et lidt forsømt, men ellers pænt og ordentligt hus.
Eetlænget mini-gård, et bitte stuehus i den ene ende, stald i den anden.
Jeg oplevede det dog ikke brugt som stald, men som hønsehus.
Det vat så uforandret, gennem hele min barndom.
Tiden stod lidt stille, på en go’ måde … det begyndte først at ‘rykke’ omkring ‘70, da jeg jo egentlig var på vej ‘ud af døren’.
Jeg kan huske ferierne.
Skolen var ikke mit yndlings-opholdssted, for nu at sige det på dén måde.
Jeg holdt af, at sidde i vores gamle, slidte lænestol – som osse var min fars yndlings-opholdssted – og læse i Anders And – blade, eller hvad jeg nu ellers kunne finde af sjove ting.
Eller kigge i nogle af de gamle bøger, Far havde liggende under det lille chatol ved siden af lænestolen, eller i den – ligeledes gamle – bogreol, der som så meget andet fulgte med hele barndommen igennem.
Mange af bøgerne var populærvidenskab.
Far var meget videnskabs-orienteret, og læste selv lidt – selv om det, som så meget andet, lidt for tidligt ebbede ud da han blev lidt ældre.
De fleste bøger, havde han købt på auktion, eller arvet fra sin svigerfar, der osse var ret belæst. De to har dog, så vidt jeg ved, aldrig rigtig været sammen om dén interesse … Min morfar var storbonde, min far småhusmand .. det si’r en del ..
Ja .. bøger var skam noget værd, déngang .. det var ikke lige noget man sådan uden videre købte i en boghandel .. det kostede, og der var en vis status i bøger.
Så mange af bøgerne var helt tilbage fra forrige århundredeskifte .. teknologi-optimismens tid. Rigtig spændende læsestof, og der var en særlig skønhed over de tekniske tegninger, bøgerne var prydet med.
Nøgternt, sagligt, man var vel forstandsmenneske og ikke i sine følelsers vold … heller ikke filtret ind i alt det rod med kunst ..
Næ, må man be’ om noget sagligt, konkret, noget der du’r ..
